Fu Manchu – Et godt riff husker man.
Det amerikanske stoner-band Fu Manchu udgav tidligere pÄ Äret deres 10. studiealbum We Must Obey. Diskant.dk har mÞdt guitarist Bob Balch og bassist Brad Davis til en snak om pladen og bandet generelt.
Diskant: Hvilke forskelle er der pÄ det nyeste album We Must Obey og de tidligere Fu Manchu albums?
Bob: Vi indspillede stort set det hele live, og det er jo ogsÄ sÄdan det burde vÊre. Og sÄ var det pÄ et nyt label. Century Media har gjort et stort stykke arbejde.
Diskant: Hvad har de gjort anderledes?
Bob: De har fÄet pladen ud i butikkerne i Europa.
Brad: Pladen er rent faktisk udkommet i Europa.
Bob: Ja, den sidste plade blev en sĂ„kaldt âsoftâ-udgivelse, hvilket betyder at den ikke udkom sĂ„ mange steder. Men den nye plade kan man fĂ„ over alt.
Diskant: Century Media er jo ogsÄ noget stÞrre end DRT, der udgav sidste plade.
Bob: Mammoth (selskabet fĂžr DRT, red.) var cool, men ja, Century Media er klart stĂžrre end DRT.
Diskant: NĂ„r man kĂžber We Must Obey pĂ„ vinyl fĂžlger der en cd med. Det er sgu’ da en ret god idĂ©.
Bob: Det var vores labels idé.
Brad: Ja, det var en helt fantastisk idé.
Bob: Og vinyl-versionen er jo faktisk billigere end cd-versionen. Og sÄ fÄr man alligevel begge.
Diskant: SĂ„ i svĂŠrmer specielt for vinyl?
Brad: Ja, vi forsÞger at sikre os at alle vores plader udkommer pÄ vinyl.
Bob: Det lyder bare sÄ meget bedre.
“HVAD, HANDLER DET OM SEX?”
Diskant: Titlen pÄ den nye plade, We Must Obey, hvad refererer den til? Hvem adlyder I?
Brad: Det ved jeg faktisk ikke. Det var jo Scott, der fandt pĂ„ titlen, men det er sikkert et eller andet han var sur over. Det handler vel om det klassiske med at gĂžre hvad man gĂžr, og ikke blindt fĂžlge andre. I gĂ„r spurgte en journalist om den handlede om sex â âhvad?â, âJa titlen er klart sexuel!â – Ha ha . Den kan Ă„benbart referere til alt muligt.
Diskant: SĂ„ temaet for pladen er altsĂ„ âtro pĂ„ dig selvâ. Kan i fortĂŠlle lidt om de andre temaer i har behandlet i lĂžbet af Ă„rene?
Bob: PÄ det seneste har vi gjort et forsÞg pÄ at komme vÊk fra bil-temaet, som vi har dyrket meget tidligere. Og det er sÄdan set det eneste gennemgÄende tema vi har haft gennem tiden. Men ellers er det Scotts omrÄde.
Diskant: Den nye plade er mere aggressiv end de foregÄende plader. Skyldes det, at I netop har optaget pladen live?
Bob: Det ved jeg ikke rigtigt. Vi har siddet pÄ sangene i lang tid, og vi sad bare derhjemme og ventede pÄ at komme i gang og ud og spille. SÄ det er nok en udlÞber af den her lyst til at trykke den af.
Diskant: SÄ selskabsskiftet pÄvirkede jer ogsÄ musikalsk.
Bob: Ja, og pÄ en mÄde var det jo ret godt, for vi fik et hÄrdt rockende album ud af det.
KUN TO LAG
Diskant: Hvad er det vigtigste I lÊrt af at indspille sÄ mange plader gennem Ärene?
Bob: At vĂŠre godt forberedt.
Brad: Bands laver de bedste takes, hvis de kender sangene godt, men man kan aldrig forberede sig fuldstÊndigt. NÄr man indspiller en plade er der sÄ mange elementer, man ikke har kontrol over.
Diskant: Men I indspiller altid live?
Brad: Ja, sÄdan har det nÊsten altid vÊret. PÄ The Action Is Go er der lidt flere overdubs, og den plade var ogsÄ lidt mere orkestreret. Jay Yuenger (White Zombie, red.), der var produceren pÄ den plade, elsker at smide en masse sjov og ekstra ting ind i numrene.
Diskant: Hvor mange guitar-lag har I i jeres numre?
Bob: Det er som regel bare mig og Scott, der spiller rytme, og sÄ mÄske en lead. Hvis vi lige vil give den en ekstra tand, kan vi finde pÄ at smide en guitar mere pÄ.
Brad: Ja, men som regel er det kun to rytmeguitarer. Og det lyder jo stadig fedt sÄdan.
Diskant: Hvor meget tid brugte I pÄ at indspille We Must Obey ?
Bob: Jeg tror det var tre uger.
Brad: Ja, sÄ lidt tid som overhovedet muligt.
Bob: Det er en fast regel hos os: Bare at gÄ ind og fÄ det overstÄet.
SAMME BUKSESPONSOR SOM ET BLACKMETALBAND?
Diskant: Hvis I skulle komprimere essensen af Fu Manchu, hvad er det sÄ, der adskiller jer fra SlagmÄlsklubben eller Dimmu Borgir (Bob og Brad sidder og bladrer i et musikblad med artikler om de nÊvnte bands, red.)?
Bob: Det mĂ„ vĂŠre lĂŠderbukserne…ha ha. Vi har forsĂžgt at fĂ„ den samme buksesponsor, men det gik ikke rigtigt. Nej, jeg ved det faktisk ikke. Jeg er ikke sĂ„ opmĂŠrksom pĂ„, hvad der sker musikalsk derude. Jeg lytter til det, der er pĂ„ min IPod. Hvis jeg falder over noget, og jeg synes om det, sĂ„ lytter jeg til det. Vi lever nok lidt i vores egen verden, hvad det angĂ„r.
Brad: Ja, vi skriver bare sange vi kan lide at spille, og jeg tror ikke vi bruger ret meget tid pÄ at gÄ efter et specielt image eller noget i den stil. Jeg ved ikke om de her Dimmu Borgir fyre er gode eller dÄrlige, men mÄske vi skulle overveje at fÄ nogle nittebukser.
Diskant: Hvilke bands insprerer jer?
Bob: Alt muligt. 70’er rock, hardcore, punk, og det er nok et mix af alt det der, som Fu Manchu er gjort af.
Diskant: Var jeres specielle lyd et bevidst valg fra starten?
Bob: Jeg kunne li’ Fu Manchus lyd inden jeg kom med i bandet. Den her meget fuzzede lyd. Da jeg blev en del af bandet, prĂžvede jeg bare at udfylde en andens sko, men selvfĂžlge skal Fu Manchu have hĂžj fuzzet lyd. Det er jo et meget riff-orienteret band.
Diskant: Hvad er et godt riff?
Bob: Noget man husker.
Diskant: Jeres musik er jo ret meget baseret pÄ powerchords. Er det en begrÊnsning? I har jo trods alt spillet den her musik i 20 Är, sÄ nogen udvikling er der vel?
Bob: Ja, det er underligt. Jeg ved ikke helt hvordan vi gÞr det. Vi skriver bare en masse riffs, og er de gode, sÄ beholder vi dem.
IKKE ANDERLEDES NOK, ELLER…
Diskant: TĂŠnker I over at der skal vĂŠre en udvikling i musikken ifht det I har lavet tidligere?
Bob: Ja, det er vi faktisk opmÊrksomme pÄ. Hvis vi laver et nyt riff, og det minder om noget andet vi har lavet, sÄ bruger vi det ikke.
Brad: Vi fÄr jo mange kommentarer nÄr vi laver nye plader. For nogle lyder den nye plade for tÊt pÄ de gamle, og for andre lyder den ikke anderledes nok. Man kan ikke tilfredsstille alle, sÄ vi gÄr bare efter at stille os selv tilfreds. Hvis folk kan lide det, kommer de jo til koncerterne.
Diskant: Hvordan skriver I numrene indbyrdes i bandet.
Bob: En af os kommer med et riff og spiller det for de andre. Synes de sÄ det er fedt, er det et puslespil at fÄ de forskellige dele sat sammen. Og sÄ er det Scott, der laver teksterne.
Diskant: Bliver sangene lavet som instrumental-numre?
Bob: Ja, vi hÞrer faktisk ikke teksten, fÞr der er et par dage til vi skal i studiet. Sangene er helt fÊrdige fÞr der kommer tekst pÄ.
Diskant: SĂ„ I er stadig et rockband, der jammer sangene frem.
Bob: Nej, vi jammer ikke som sÄdan. Vi spiller de riffs vi har, og sÄ eksperimenterer vi med at sÊtte det sammen.
Brad: Efter vi har lavet sÄ mange plader, kan vi ret hurtigt fornemme hvor lange stykkerne skal vÊre, sÄ vi agerer faktisk selv producere. Vi kan godt lide at gÞre et stort forarbejde inden vi gÄr i studiet, sÄ vi ikke bruger sÄ meget tid der. NÄr vi fÞrst er klar til at gÄ i studiet, sÄ er numrene ogsÄ helt gennemarbejdede.
Diskant: Indspiller I ogsÄ i Þvelokalet, tager musikken med hjem og arbejder videre med det derhjemme?
Brad: Ja, prĂŠcis.
MASSER AF NOSSER
Diskant: Kan I give os noget info om jeres gear ifht jeres meget specielle lyd.
Bob: Nej…. Ha ha! Nej, det er jo bare et par pedaler, et par guitarer og sĂ„ nogle forstĂŠrkere. Vi kan lide at bruge forskellige ting. Der er den her fyr i New York, som laver nogle pedaler under mĂŠrket Vintage Tone Project, og de lyder fedt. Og Scott bruger en gammel Crown fuzz, som vi ogsĂ„ har brugt pĂ„ en rĂŠkke tidligere plader. Den blander vi med den klassiske Marshall lyd.
Brad: Jeg har brugt den samme G&L-bas og ampeg-forstÊrker pÄ alle plader.
Diskant: Bruger du nogen former for distorition pÄ bassen?
Brad: Nej. En distortion-pedal fjerner bunden fra bassen, selvom jeg egentlig godt kan lide den forvrĂŠngede lyd. Men hvis du bare skruer forstĂŠrkeren hĂžjt nok op, bliver den distorted, men vil stadig have… nosser. NOSSER!
Diskant: For mange er I en form for Stonerrock-legender. Hvad mener I selv om betegnelsen?
Bob: Det ved jeg ikke. Det er jo ikke fordi vi skriver sange om pot eller sÄdan noget, men hvis folk er til den genre, og de hÞrer om os derigennem, er det fint for mig. Vores crew ryger mere pot end os.
Diskant: SĂ„ I opfatter ikke jer selv som et stonerband?
Brad: Det er jo ikke rigtig noget vi gÄr og tÊnker over. Jeg plejer bare at kalde det rock. Jeg fjerner stoner-delen.
STĂRRE I EUROPA
Diskant: Sidst i spillede i Danmark var det pĂ„ landets stĂžrste scene…
Brad: Roskilde?
Diskant: Ja, og denne gang er det pÄ en af landets mindste spillesteder. Det er vel to helt forskellige oplevelser?
Bob: Jeg tror der er tale om en booking-ting. Vi kunne nok have spillet et andet sted end Loppen, men det var faktisk et ret fedt sted. Det er jo altid fedt at spille en udsolgt koncert, men Roskilde var ogsĂ„ virkelig fedt. Det var en god dag, hvor de bl.a. lavede steaks bag scenen. Det er det eneste jeg husker…ha ha! Helt fantastisk at komme ned fra scenen, og sĂ„ stĂ„r der en steak og venter pĂ„ dig.
Diskant: Hvor er i stĂžrst? I Europa eller USA?
Brad: Jeg tror vi er stĂžrre her.
Bob: Ja, men den amerikanske tour vi lige har overstÄet var ogsÄ ret god. De fleste koncerter var udsolgte og ogsÄ stÞrre end de nogensinde har vÊret i USA. Men, vi klarer os vist bedre i Europa.
Diskant: SÄ I sÊlger ogsÄ flere plader her?
Bob: Ja, men i USA gÄr det ogsÄ ok.
Diskant: Hvorfor tror I, det hÊnger sÄdan sammen?
Bob: EuropÊerne er nok bare mere til den her type musik. Jeg ved ikke helt hvordan scenen ser ud herovre, men min opfattelse er, at I er mere opsÞgende. Der er en stÞrre tendens til at gÄ ud og finde ny musik, og det er jo fedt.
Diskant: Hvordan vil I sammenligne det at spille en festival under Ă„ben himmel i modsĂŠtning til en lille tilrĂžget klub?
Bob: Jeg kan godt lide festivaler, fordi du fÄr muligheden for at spiller for en stor gruppe mennesker, der aldrig har hÞrt om dig fÞr, men de er der for at hÞre andre bands. Jeg tror dog at jeg er mere til mindre spillesteder, for det lyder bare bedre.
Diskant: Har i nogle favorit Fu Manchu-numre?
Bob: Jeg er ret vild med at spille âWe Must Obeyâ.
VI SPILLER HVAD I VIL HĂRE
Diskant: NÄr I spiller live, rÄber folk pÄ numre, og I spiller nogle af de numre folk ville have. Det virker som om I har en ret lÞs setliste?
Bob: Hvis der virkelig er et massivt krav fra publikum om specielle numre, sĂ„ spiller vi dem sandsynligvis. Men kun hvis det er piger der skriger pĂ„ numrene…ha ha!
Diskant: Men I kan vel ikke Ăžve det hele op?
Bob: Nej, vi mÞdes mÄske fire-fem gange inden touren og spiller settet igennem, og sÄ er det af sted.
Brad: Vi plejer at tĂŠnke pĂ„ den seneste tour, og pĂ„ hvilke sange vi ikke fik spillet der. For vi har jo faktisk ret mange numre â ca 130 sange. SĂ„ der er jo ingen chance for at vi spiller bare en tredjedel af numrene. Vi spiller nok nĂŠrmere 10%, og derfor har vi en rotationsordning blandt numrene. PĂ„ denne tour har vi f.eks. spillet âGrendel, Snowmanâ. Det nummer har vi aldrig spillet live fĂžr, sĂ„ det var ret fedt at fĂ„ det pĂ„ banen.
Diskant: laver I en ny setliste hver aften, eller hvordan fungerer det?
Bob: Vi skifter lidt ud I den, men overordnet set er der ikke de store forskelle. Der er vel omkring fire sange vi skifter imellem.
Brad: Det kan vĂŠre det er en âBoogie Vanâ-aften eller en âWeird Beardâ-aften.
SCOTT ER POSTBUDET
Diskant: Det virker som om I er i meget tÊt kontakt med jeres fans. I styrer selv jeres merchandise-salg pÄ nettet og skriver man til jer svarer I. Hvad betyder jeres fans for jer?
Bob: Den eneste grund til vi har mulighed for at turnére er pga. publikum. Jeg har aldrig forstÄet hvorfor nogen bands opfÞrer sig som fjolser overfor deres fans.
Brad: De forskellige forums er et godt, venligt miljÞ, hvor vi kan kommunikere med vores fans, sÄ dem tjekker vi da ud. Og er der nogen der stiller et spÞrgsmÄl, sÄ svarer jeg da.
Diskant: Det virker ogsÄ som det er jer selv, som gÄr pÄ posthuset og sender bestillingerne fra jeres garage-shop pÄ nettet. Er det sÄdan det fungerer?
Brad: Det er Scott, der tager sig af alt det.
Bob: Ja, Scott er postbudet.
Diskant: HvornÄr kan vi forvente et nyt Fu Manchu-album?
Bob: Nu er det her jo lige udkommet, sÄ forhÄbentligt gÄr der et par mÄneder endnu med at turnére for det.
Brad: Som regel nÄr vi er pÄ et godt label, sÄ udgiver vi en plade om Äret. Men pga. alle problemerne med den sidste plade, har det ikke vÊret muligt for os at udgive en plade fÞr nu.
Diskant: SĂ„ pladerne vil flyde i en lind strĂžm fra nu af?
Bob: Ja, for jo lĂŠngere tid vi er hjemme, jo flere penge bruger vi.
Diskant: Skriver I mens I er pÄ tour?
Bob: En lille smule. Der kommer et riff hist og pist, og sÄ tager vi dem med hjem og gÞr numrene fÊrdige.
Brad: Vi kan ikke lide at bruge sÄ meget tid pÄ soundchecks, sÄ der bliver ikke jammet sÄ meget.
DEN SĂDE KLĂE
Diskant: Jeg kunne godt tĂŠnke mig at spĂžrge jer om jeres supportbands pĂ„ denne tour…
Bob: …sĂ„dan nogle bĂžsserĂžve! (Forsangeren fra Truckfighters er i rummet, red.)! Nej, de er helt kanon.
Diskant: Har I selv udvalgt dem, eller var det jeres label?
Bob: Vi fik tilbudt et par bands, men ud fra dem har vi selv valgt. Vi synes om dem.
Brad: Vi har netop overstÄet en 6 ugers tour med Valent Thorr, sÄ nÄr denne tour er slut har vi vÊret sammen i 3 mÄneder. Men begge bands er super fede.
Diskant: I har turnéret i godt og vel 15 Är. Hvad har holdt jer kÞrende i al den tid?
Bob: Ingen anelse. Jeg kĂžrer knapt nok lige nu…ha ha. Nej, jeg elsker bare at komme ud og spille. Jeg kan godt lide at vĂŠre hjemme ved min kone, men efter noget tid kommer den der klĂžen, og sĂ„ ved man det er tid til at komme ud pĂ„ tour igen.
