Masters of Århus
Fredag d. 13. var ikke uhyggens dag i Århus. Tværtimod var der liv og glæde at spore i hele byen op til aftenens store begivenhed: Metallica kom til byen! På banegården, i havnen og i byens gader kunne man se folk klædt i Metallica t-shirts, samt skiltninger der viste vej til Vesterengen lige uden for Århus. Jo der var lagt op til den helt store rockfest, og Vesterengen var da også forvandlet til en stor festplads, hvor langt de fleste af de over 50.000 tilskuere brugte tiden på øl og snak i stedet for på de to danske opvarmningsbands Mnemic og Volbeat.
Men ca. kl. 21.15 var pladsen som forvandlet. Alle 50.000 var stimlet sammen på plænen, og så kom de endelig – Metallica indtog scenen til musikken fra ”The Good, The Bad and The Ugly”, som de plejer. Der blev åbnet med ”Creeping Death”, men da Metallica tordnede videre over i ”For Whom The Bell Tolls”, skete det, der ikke må ske. Strømmen gik, og lyden forsvandt fuldstændig. Det måbende publikums frustrationer gik, som tiden gik, over i lidt platte sange som ”Sejler Opad Åen” og ”Ekstra nummer”, men efter et kvarter kom Metallica igen på scenen. De tog det med et smil, og James Hetfield forklarede, at de lige var stoppet, fordi Lars Ulrich skulle have rettet sin makeup, der var løbet, fordi han ville se godt for sit danske publikum. Det kunne vi alle grine af, og så var kikseren glemt. Godt reddet, Metallica!
The show must go on, og det gjorde det i høj grad. Metallica var veloplagte, og ved hjælp af en flot scene, med 4 storskærme som baggrund, var man visuelt underholdt, uanset hvor man stod på den enorme plæne. Skærmene viste skiftevis bandet på scenen og visuelle lækkerier, som f.eks. en mand i ført en spændetrøje i en enecelle, mens ”Welcome Home (Sanitarium)” bragede ud over Vesterengen. Det flotte sceneshow var medvirkende til, at selv tilskuer nr. 50.000 på bageste række stod med armene i vejret under hele koncerten. Flot var det med så mange tændte mennesker på Vesterengen, og Hetfield måtte også flere gange fortælle, hvor imponeret han var over, at der nærmest var mennesker, så langt øjet kunne se. Under netop ”Sanitarium” indtog mørket himmelen over Vesterengen, og kulissen kunne nu ikke blive bedre.
Ud over det lille kiks i starten af koncerten, og det har vi jo for længst glemt, så var Metallica lydmæssigt meget imponerende fredag aften. Uanset set hvor man stod på plænen, var lyden af perfekt volumen og kvalitet.
Vi fik hverken musik fra det seneste studiealbum St. Anger eller smagsprøver fra det kommende album, men til gengæld var der så plads til numre, som Metallica ellers sjældent spiller live. Albummet Master of Puppets var bedst repræsenteret bl.a. ved de to sjældenheder ”Disposable Heroes” og den instrumentale ”Orion”. Sidstnævnte fungerede overraskende godt, stærkt hjulpet på vej af, at Hetfield, Hammett og Trujillo placerede sig på et slags plateau, der befandt sig fysisk højere end grundscenen bagved Lars Ulrichs trommesæt.
Efter næsten to timers metal-opvisning, forlod Metallica scenen, og meget forudsigeligt var de ret hurtigt tilbage med ekstra-settet bestående af ”Sad But True”, ”Nothing Else Matters”, ”One” og ”Enter Sandman”. Både ”One” og ”Enter Sandman” blev krydret med både kanon-brag fra scenen samt fyrværkeri lige over scenen. Med dette brag troede man, at det var slut. Man ærgrede sig lidt over fraværet af debut-albummet Kill ‘Em All, men minsandten om Metallica ikke kom på scenen igen og lukkede og slukkede med ”Whiplash” og ”Seek and Destroy” netop fra 1983-klassikeren.
Man spørger efterhånden sig selv, hver gang Metallica drager på turné, om de ikke snart er for gamle til at kunne præsentere deres perlerække af hårdtslående hits. Igen efter denne koncert må man konstatere, at Metallica virker alt andet end gamle og trætte. Tværtimod synes jeg, at Metallica anno 2007 virkede mere tændte end i 1999 og i 2004, hvor jeg oplevede dem live, og jeg glæder mig langt ind i mit rockhjerte til at få fingrede i deres kommende album.
Setliste:
Creeping Death
For Whom The Bell Tolls
Whereever I May Roam
Disposable Heroes
Welcome Home (Sanitarium)
…And Justice For All
The memory Remains
No Leaf Clover
Bass solo
Orion
Fade To Black
Master Of Puppets
Battery
Ekstra 1:
Sad But True
Nothin Else Matters
One
Enter Sandman
Ekstra 2:
Whiplash
Seek and Destroy
