He’s cool but my gosh don’t he know it
”Can you see me? Can you hear me?” Sådan lød mantraet fra en tydeligt tændt Mike Skinner, da han for tredje gang i sin karriere spillede op til fest på Roskilde Festival. Sidst han var forbi var i 2006, hvor han fyldte pladsen foran Arena op i en grad, der sjældent ses. Selvom der ikke var fyldt helt op foran Orange Scene denne aften, så var fremmødet overraskende stort og publikum fik hvad de kom efter.
Mike Skinner styrede pladsen med hård hånd og folk hoppede og dansede helt nede på de bagerste rækker. Tre gange fik han endda alle på pladsen ned og sidde for pludselig at springe op vildt dansende med armene oppe over hovedet.
Setlisten var domineret af numre fra The Streets’ fremragende debutalbum, og det var tydeligt at sangene var blevet fremført utallige gange. Mike Skinner og hans med-rapper vidste præcist hvor de havde hinanden, og deres timing var perfekt. Eneste anke er, at der ind i mellem blev lidt for meget sang og at med-rapperen til tider var lidt for dominerende rent vokal-mæssigt. Mike Skinner brugte i stedet energien på at få publikum ned i sin hule hånd. Oi! Oi!
At The Streets skulle vise sig at blive en så står succes på havde undertegnede ikke forudset. Men det kan åbenbart godt lade sig gøre på trods af, at det efterhånden er en del år siden man har udgivet et godt album.
