Glat produceret Def Leppard-svipser
Efter for alvor at være kommet på det musikalske verdenskort med Pyromania (1983) og Hysteria (1987) forsøgte Def Leppard fem år senere at følge op på succesen med Adrenalize. I mellemtiden havde bandet været på en 15 måneder lang Hysteria Tour, haft stor succes på MTV, ligget nummer et på den amerikanske albumhitliste og toppet singlelisten med ”Animal” og ligget nummer to og tre med henholdsvis ”Pour Some Sugar on Me” og ”Armageddon It”, og Def Leppard havde solgt flere albums i USA op gennem 1980erne end noget andet rockband – med undtagelse af Journey og Van Halen.
Def Leppard ville gerne følge succesen op med en hurtig udgivelse, men pga. blandt andet guitarist Steve Clarkes alkoholproblemer var det svært for kvartetten at undgå endnu et stor hul mellem bandets albumudgivelser. Da Steve Clarke døde den 8. januar 1991, af en uheldig blanding af alkohol og ordineret medicin, besluttede bandet at fortsætte som kvartet, og den 31. marts 2002 blev Adrenalize endelig udgivet.
Forventningerne til albummet var høje, og det strøg da også direkte ind på albumhitlisten i både USA og England – hjulpet godt på vej af første singlen ”Let’s Get Rocked”.
Rent musikalsk er der på Adrenalize skruet endnu mere ned for metallen og op for balladerne og popsangene. Melodierne er stadig gode, men i den nye pæne indpakning mangler der noget rock n’ roll attitude. Den rockattitude der rent faktisk er drukner i en alt for glatpoleret produktion, der dog ikke kan komme som nogen overraskelse når man tænker på hvilken retning Def Leppard allerede bevægede sig i på Hysteria. Siden Hysteria var der sket et skifte på den internationale rockscene, hvor puddel-rocken var på vej retur og den mere alternative rock var på vej frem og grungbølgen var lige om hjørnet. Derfor prøvede Def Leppard muligvis at distancere sig en smule fra deres fortid. Måske spillede det også ind, at producer ’Mutt’ Lange, der oprindeligt skulle have produceret albummet, men som på grund af den lange udskydelse ikke havde tid da han på det tidspunkt var i gang med Bryan Adams’ Walking Up the Neighbours. I stedet fik Langes tekniker Mike Shipley tjansen.
Adrenalize åbner med albummets bedste sang, ”Let’s Get Rocked”, der sammen med en flot animeret musikvideo høstede stor succes på MTV. Nummeret er catchy og har en start og et omkvæd, der tager kegler live. Det samme er tilfældet med albummets anden single, ”Make Love Like a Woman”, hvor omkvædet også inviterer til at publikum synger med. Sådan er det på de fleste af sangene, og måske er det derfor man efter at have lyttet til Adrenalize står tilbage med indtrykket af at Def Leppard lefler lidt for meget for publikum i stedet for at spille den slags musik de virkelig vil.
Lige så høje som forventningerne var til albummet lige så stor var skuffelsen da det endelig blev udgivet, og selvom musikken rent faktisk ikke lyder 17 år gammel, så er der stadig ikke meget at hente på Adrenalize.
Genudgivelse kommer med en ekstra cd, indeholdende fire livenure (alle ældre numre) samt otte b-sider, hvoriblandt hittet ”Two Steps Behind” er at finde.
