Alexi Murduch: Time Without Consequence

Den afdæmpede akustiske guitar og hovedpersonens behagelige vokal er i centrum på Alexi Murduchs genudgivede debutalbum. Det er svært ikke at tænke på kunstnere som Nick Drake, Elliott Smith og Hayden når man lytter til det - uden at han dog helt når deres højder.

cover-aleximurduch-timewithoutconsequence-2009-300x300

Genudgivelse af lovende debut

Der er absolut intet nyt over Alexi Murduch folkede album Time Without Consequence, der oprindeligt udkom i 2006, men som nu bliver genudsendt i forbindelse med Alexi Murduchs medvirken på soundtracket til Sam Mendes’ feel good film Away We Go. Alligevel er det slet ikke dårligt, og hans musik er blevet brugt i tv-serierne Prison Break, The OC, House, Ugly Betty m.fl. Så der skulle altså være en mulighed for at være stødt på ham uden at vide det.

Den afdæmpede akustiske guitar er sammen med Alexi Murduchs behagelige stemme i centrum, og det er svært ikke at tænke på kunstnere som Nick Drake, Elliott Smith og Hayden når man lytter til det. Den akustiske guitar står dog aldrig alene, hvilket på et par af numrene giver associationer til Damien Rice. Udover guitaren finder man instrumenter som cello, pedal steel, diverse perkussion og meget andet, der alt sammen er håndteret så afdæmpet, at man aldrig rives ud af den nærmest meditative tilstand man lulles ind i af Alexi Murduchs blide toner.

Og det er også her kritikken ligger. For Time Without Consequence virker som helhed rigtig godt som baggrundsmusik, men begynder man at rette sin opmærksomhed mod musikken, så når albummet ikke op på siden af ovenfornævnte. Da bliver albummet trivielt og sangene fremstår skabelonagtige. Også selvom flere af sangene når op over seks minutter, hvilket bestemt ikke er normen indenfor denne genre.

Det her er Alexi Murduchs debutalbum, og med numre som ”All of My Days” og ”Breathe” viser han, at der kan være noget stort på vej. Det tror jeg der er!

More from Carsten Fjølner
First Aid Kit: The Big Black And The Blue
Forventningerne har været store til First Aid Kits første fuldlængde album. Desværre...
Read More
0 replies on “Alexi Murduch: Time Without Consequence”