Sidste år valgte de amerikanske punk rock legender Adam West at stoppe mens legen var god. Bandet har udgivet et hav af plader, EP’er, splits og singler, og deres afskedstour bragte dem et smut forbi København, hvor de har spillet adskillige gange. Mens der efter bruddet har været stille omkring forsanger Jake Starr, har bandets andre medlemmer forsat deres arbejde i bands som Borracho, Assrockers og Channel 43.
Men nu rører den karismatiske sanger igen på sig, da han 1. januar udgiver en 7″-single med titlen I’ve Got Mine på svenske Bootleg Booze Records. Ifølge pressemeddelelsen er der tale Jake Starrs tribute til sen-60’erne.
Senere skulle der ifølge Jake Starrs MySpace-side også komme en single på No Balls Records, men denne er ikke officielt bekræftet endnu.