PonyRec fejrer 5 års fødselsdag

ponyrec-5aarsfoedselsdag

Det lille københavnske/berlinske pladeselskab PonyRec kan fejre 5 års fødselsdag, hvilket bliver fejret den 5. november i Musikcafeen i Århus og den 6. november i Huset i Magstræde i København.

Begge steder vil der være koncerter med Green Pitch, Alcoholic Faith Mission og Halph, der alle er i stald hos PonyRec. De første 50 gæster hvert sted vil få en gratis kopi af PonyRec 5 Years singlen (7” eller download) med helt nye eksklusive numre fra Alcoholic Faith Mission og Green Pitch.

Udover udgivelser med ovenfornævnte bands, så har PonyRec også udgivet albums med Lily Electric, Marybell Katastophy og Tone i år, og selskabet betegner selv 2009 som dets bedste år hidtil.

PonyRec har i tidens løb bl.a. også udgivet albums med Munck//Johnson, Gravy, Majessic Dreams og Tenderloud, hvor sidstnævnte var lidt af en favorit hos undertegnede dengang de udgav Shadow Red Hand for fem år siden.

Diskant.dk ønsker PonyRec tillykke med fødselsdagen.

ponyrec-5aarsfoedselsdag1

More from Carsten Fjølner
05.07.09 – Peter Sommer – Odeon, Roskilde Festival
At Peter Sommer med sit seneste album er blevet langt mere rocket...
Read More
0 replies on “PonyRec fejrer 5 års fødselsdag”