Finsk hyggerock af den værst tænkelige, radiovenlige slags
For Selena And Sin (FSAS) har turneret en del efter deres debutalbum Overdozed On You fra 2007, og på efterfølgeren Primrose Path er bandet bevidst gået efter den energi, de har oparbejdet som et liveband. Respekt for det. Hvis det lykkes, vel at mærke. FSAS er nemlig lige så interessante at høre på som at være vidne til en døgnflue der udånder. Bevares, der er intet at sætte fingeren på rent teknisk. Det er gedigen powerrock med balladepotentiale, der er catchy refræns og veludførte guitarsoloer, der fint bygger bro imellem de skematisk opbyggede numre, som vil passe perfekt ind i radioernes fireminutters skabeloner. Men der er intet, absolut intet nyt under den finske sol hos FSAS. Der er hverken konsekvens, attitude eller talent, der bevæger sig bare en smule ud over middelmådigheden. Annika Jalkanens gotiske vokal lyder blot som et hult ekko af Evanescence, og Kolaris og Pohjosahos guitarer ligger som et vitaminfattigt tæppe af uinspireret støj på en baggrund af radiovenligt poprock.
De ti skæringer på Primrose Path byder ikke på nogen udfordringer eller overraskelser af nogen art, men er man til den glatte, ufarlige rock, der har en snert af noget gotisk ravnsort over sig, er FSAS absolut et ganske godt bud på et både velproduceret og velspillende ensemble.
