00’ernes 30 bedste albums: #18
Velkommen til et for sin tid vigtigt, vitalt og velskrevet album. Velkommen til en ung sanger og sangskrivers møde med både personlig og ærlig smerte samt mange musikalske rødder. Velkommen til et album der åbnede vores øjne og ører for en sanger og et sangskriver-talent, der ledte tankerne tilbage til en ung Bob Dylan og Jeff Buckley – uden direkte sammenligning dog. Velkommen til Ryan Adams’ Gold fra 2001.
Ryan Adams er i forhold til sin alder (nu 35), en af vor tids mest produktive sangere og sangskrivere, og han er svær at genrebestemme. Det er ofte synd at fastlåse en kunstner i en genre, og især med Ryan Adams er det hverken let eller fair, pga. de mange alsidige udgivelser han allerede har bag sig. Alternativ country, americana, folk og rock dækker det dog meget godt. Ryan Adams sparkede karrieren i gang hjemme i Jacksonville, North Carolina som punkrocker. I 1994 skiftede han i den grad stil, da han dannede Whiskeytown, med hvem han begik tre flotte albums i genren alternativ country. I 2000 udkom han med sit første soloalbum Heartbreaker – et afdæmpet og melankolsk album, som for alvor åbnede verdens øjne overfor Ryan Adams.
Ovenstående giver et billede af en alsidig herre med en noget mere interessant og vidtfavnende baggrund end de fleste musikere. Denne alsidighed kom for første gang rigtigt til udtryk på albummet Gold fra 2001. Ryan Adams er en mand med meget på hjertet, og allerede ved et øjekast på coveret til Gold fornemmer man, at der er noget skævt og interessant ved skiven. Her står han med et omvendt amerikansk flag som baggrund. Coveret har skabt debat – især i USA. Er han patriot? Håner han sit eget land? Svaret ligger formentlig et andet sted. Et omvendt flag er et internationalt anerkendt symbol for nød – et råb om hjælp. Og netop nød og hjælp er ord der dækker Adams’ stærke tekster på Gold meget godt. Det er dog heldigvis ikke patriotisk eller politisk på nogen måde. Heldigvis, fordi det handler om personlige kampe med forelskelse, jalousi, fortrydelse og drømme. Det er kort sagt den nøgne sandhed, hvilket gør alle albummets 16 skæringer dybt interessante.
Albummet åbnes med de rockende og rytmisk galoperende ”New York, New York” og ”Firecracker”, hvor også hammondorgel og mundharmonika har en velplaceret og underspillet rolle. Det er melodisk og catchy, og det er en lækker start på albummet. De meget stærke ballader er også umulige at komme udenom. Melodierne er sørgmodige men stærke, og de harmonerer glimrende med melankolien og drømmene i Ryan Adams’ tekster. Rørende og sødt bliver det på ”Sylvia Plath”, hvor han drømmer sig til et liv med den afdøde forfatter. På ”Harder Now That’s It’s Over” kigger han tilbage med sorg og længsel efter et dramatisk afsluttet forhold, og hvad balladerne angår, så topper Adams på ”La Cienega Just Smiled”:
I hold you close in the back of my mind
And raise my glass ’cause either way I’m dead
Neither of you really help me to sleep anymore
One breaks my body and the other breaks my soul
Et eksempel på hvordan han gennem hele albummet brillerer ved i sine tekster at kombinere den ærlige melankoli med konkrete og genkendelige billeder, som gør sangene interessante og vedkommende.
Gold rummer som nævnt 16 skæringer, og det er ikke én for meget. Det giver Adams plads til enkelte steder også at lege og eksperimentere med rythm n’ blues. Det klarer han roligt og tilbagelænet på ”Rescue Blues” og ”Enemy Fire”, hvorimod han på ”Nobody Girl” slår sig løs, og nærmest jammer sig igennem hele 10 minutters blues.
Ryan Adams er på Gold ikke bare en god sanger og komponist. Teksterne giver lytteren billedet af en fremragende historiefortæller, som har givet både personlige og fiktive historier et liv, der er sjældent set hos nutidens mange håbefulde sangskrivere. Han fortæller via oplevelser fra flere geografiske steder – primært Hollywood, hvor dele af albummet er skrevet og derefter indspillet, og New York hvor Ryan Adams havde bopæl.
Ryan Adams tør på Gold at skære ind til benet, og rammer situationer vi alle kender. På ”Harder Now That It’s Over” formuleres dette meget godt. Vi er frie – men frie med en historie. En historie vi altid vil være mærket af, men som også gør os til det menneske, vi er. Inden det bliver mere filosofisk end nødvendigt, er det tid til at opsummere: Ryan Adams springer på Gold ud som sanger, musiker og sangskriver fra sin helt egen liga. Nærværet, melankolien, drømmene og kærligheden kombineret med stærke musikalske stemninger, der svinger fra rock og blues til afdæmpet akustisk country og folk, smelter, som en musikalsk mosaik, sammen til et billede af en fremtidens mand.
