Når Simon Gylden udgiver sit nye fuldlængde album den 1. april, så er det hans syvende af slagsen. Men det er også anden del af trilogien The Stoopid Old Anti-Pri Trilogy. Første del, Stoopid Lovesongs, udkom sidste år.
Det nye album har fået titlen Debilitated Deliberations on Death og kredser om temaet døden. Ifølge den udsendte pressemeddelelse er der bl.a. en sang om kanibalen Armin Meiwes, der via en annonce søgte efter et frivilligt offer – og fandt et i skikkelse af Bernd Brandes. Sammen skar de Brandes’ penis af og spiste den. Pga. blodtab spiste Brandes dog ikke så meget.
Albummet udkommer på National Masterpiece Library – og det udkommer kun digitalt. Videoen til den ganske gode første single kan ses her.