Nordirske pop-perler
Tourist History er fra start til slut en sjældent forfriskende samling af energiske og exceptionelt melodiøse indie-popsange. Bandets evne til at holde stien og ikke begive sig af sted med noget, de ikke magter og evner, er især det, der giver albummet dets styrke og betydelige konsistens. Two Door Cinema Clubs metier er det fundamentalt enkle og melodibaserede, som herefter krydres med skarpe licks, hooks og små, kantede nuancer. Det er hele tiden tilpas doseret og så tilsat ualmindeligt smittende og effektive omkvæd.
Two Door Cinema Club er stilmæssigt præget af engelsk postpunk og ligger lydmæssigt opad navne som blandt andre tidlig Bloc Party, noget tidlig Snow Patrol, Phoenix og Editors. Ikke mindst de kringlede og letbenede guitarfigurer leder tankerne hen på sidstnævnte.
Men det simple og fremaddrivende spiller en større rolle hos Two Door Cinema Club end hos nævnte inspirationskilder. Popkvaliteterne er klart fremherskende, men de bliver leveret med et rocket og tændt drive, en facon, der blandt andet også var fremherskende hos en del college/indie bands i USA i halvfemserne.
Tourist History er ikke et album, som byder på det store nye og revolutionerende. Men det gør nul og niks, når disse unge, nordirske knægte formår at levere de ti tracks så potent, vellydende og charmerende. Albummet rammer én fra den allerførste gennemlytning og bliver hængende som en længerevarende virus. Ret så fantastisk faktisk. Two Door Cinema Club er hermed anbefalet på det varmeste.
