Nyslået energi og storhed gav efterklang på Odeon
Plænen foran Odeon-scenen var stuvende fuld forud for det danske musikensemble Efterklangs koncert torsdag aften. Festivalen var stadig ung, og Efterklang var årets første meget omtalte og eftertragtede band blandt årets mange gæster. Forventningerne summede meget tydeligt blandt de fremmødte, og jeg selv stod egentlig også med en pæn portion forventning og håb om noget stort ved min første koncert med gruppen.
Efterklang havde i aftenens anledning skruet et helt særligt set sammen, og på scenen var der udvidet med ekstra blæsere samt de to korsangerinder, som fint blev præsenteret som Katinka og Katrine. Denne udvidelse i deres livesetup kan man som tilhører næsten ikke være andet end taknemmelig for. I aften betød det, at Efterklangs mange lag til fulde kom i spil. Jeg talte i alt 11 forskellige musikere på scenen, og der er ingen tvivl om, at det giver gruppen mange strenge at spille på, hvilket de i aften så glimrende viste. Trommeslager Thomas Husmer rejste sig et par gange fra trommerne for at supplere med trompet, hvilket gav et meget godt billede af den omskiftelige arbejdsfordeling i Efterklang, som synes at fungere godt. Forsanger Casper Clausen var følelsesladet og vidtfavnende i sit udtryk på scenen, og hans vokal blev suppleret af kor fra både korsangerinder og band. Vokalarrangementerne kombineret med blæsersektionen gav et unikt lydbillede, der flere gange mindende mig om amerikanske Sufjan Stevens’ univers. Efterklang fik leveret deres svævende og omskiftelige indierock med en ekstra dimension i forhold til deres tre albums, og når de står så mangfoldigt og kompetent på scenen, har de ingen problemer med at styre de store intentioner.
De nye numre fra albummet Magic Chairs, ”Mirror Mirror” og ”Modern Drift” vakte jubel, og vidnede om at Efterklang på deres tredje album er nået ud til et bredere publikum. Men lad dem for guds skyld aldrig blive mainstream – det var de ikke i aften! På ”Full Moon” var Clausens vokal mere mørk og blev smukt suppleret af Heather Woods Broderick der sang fra sin plads bag keyboardet. Blæserne og en tværfløjte tryllebandt os og gjorde nummeret til et af aftenens flotteste. Det sidste kvarters tid af koncerten, som i alt varede godt en time, stod man med en lille fornemmelse af, at Efterklangs repertoire endnu ikke helt kan opfylde forventninger hos et så stort og bredt et publikum, som de stod overfor i dag. Mange ting kan være forklaringer på en voksende uopmærksomhed hos den bageste halvdel af publikum, som koncerten skred frem, og jeg dømmer festivalstemning, alkohol og sol som værende medvirkende hertil.
Efterklang stod som et stærkt musikkollektiv i aften, og koncertens popularitet og kvalitet vidnede om, at de efterhånden har bevæget sig op som et af landet førende bands. De har med Magic Chairs taget et stort skridt mod toppen, og aftenens performance vidner om, at projekt Efterklang kan blive endnu større.
[nggallery id=92]
