Nostalgien er ikke længere nok
Kashmirs koncert lørdag startede meget bedre end de fleste havde forventet, men udviklede sig dernæst til en intimkoncert i de helt forkerte rammer.
Det er længe siden, Kashmir har været det band de var på deres to første albums; et band der eksperimenterede på vokalsiden og havde masser af ironi og var ramt af musikalsk legesyge. Bandet spiller sjældent numre fra de to første albums, og holder sig i det hele taget oftest til det mest aktuelle album til deres koncerter, og det var også de forventninger mange havde til setlisten, så da bandet besluttede sig for at åbne med nummeret ”Vote 4 Dick Taid” fra deres andet album Cruzential blev folk mildest talt overraskede. På den gode måde. Nu ville der komme gang i festen foran Orange, tænkte man, og det gjorde der da også til at starte med, selvom det efterfølgende nummer ”Surfing the Warm Industri” ikke er helt så festligt, men trods alt stadig ikke en af balladerne. Derefter blev man dog skuffet, hvis man havde forventet et nostalgitrip, for der blev stort set kun spillet de meget stille numre, især fra den nyeste udgivelse Trespassers, som dog bestemt indeholder gode numre, som sangen ”Still Boy”, men som måske er lidt for intimsfæriske til den store plads foran Orange Scene. ”Lampshade” er på samme måde en sang, hvor Eistrups stemme gør sig utroligt smukt som kontrast til sangens yderst ubehagelige tekst, men det var mest oppe foran, at den slags sange fik lidt gennemslagskraft, for længere bagved lå folk i græsset og lignede nogle der var til en virkelig dårlig Grøn Koncert, og da vinden gjorde sit for at forringe højtalernes toner, var det heller ikke den optimale lyd der var at hente her.
Kashmir prøvede at give folk et par nostalgitrip, men det var desværre ikke helt nok til at løfte den halvsløve koncertstemning, og de mange ballader havde helt sikkert gjort sig bedre til en meget mindre og indendørskoncert. Et positivt punkt, som man ikke kan tage fra Kashmir, er Eistrups stemme, der som altid var indtrængende og ægte, og desuden havde han smidt lidt af den alvorlige mine, han ofte har på, og smilede hele koncerten. Han gav endda et par dansetrin, også helt nede foran de forreste rækker. Det er derfor ærgerligt, at Eistrups eget humør ikke smittede mere af på setlisten eller på publikums generelle opførsel, for det havde nok vist Kashmir som det virkelig gode band, de trods alt er.
[nggallery id=107]
