Mouritz/Hørslev Projektet fik vækket publikum
Mads Mouritz og Lone Hørslev havde ikke ligefrem fået det bedste tidspunkt at spille på. Kl. 12 søndag formiddag er der mange, der endnu ikke har fået øjne og en del har også allerede vendt næsen hjemad. Alligevel var der overraskende mange, der havde valgt Mouritz/Hørslev Projektet som søndagens første koncert, og at dømme ud fra publikums reaktioner i løbet af koncerten var de tilfredse med deres valg.
Der var indledningsvist lidt problemer med lyden, men de blev heldigvis hurtigt rettet, og derefter gik det bare derudaf med det ene gode nummer efter det andet. Numrene blev leveret i en rækkefølge, så musikken skiftede mellem at være rocket og stille – med en lille overvægt af de mere afdæmpede i starten af koncerten og de mere rockede senere. For undertegnede er det de mere stille numre, der gør størst indtryk når jeg hører Mouritz/Hørslev Projektet, men denne dag var det de mere rockede, der tog kegler og som publikum også rockede med på. Særligt ”Snapsesangen” og ”Svampesangen” hører til under den kategori, hvor bandet skifter ansigt og forvandler sig til et regulært syrerock-orkester. Også ”Den eneste drøm” fungerede perfekt live. Hvor indledningen er en smule for lang på album, så var indledningen uforglemmelig søndag ved middagstid. Med tredobbelt guitarattack – leveret af Jakob Funch og Oliver Hoiness på elektrisk og Mouritz på akustisk – var nummeret forvandlet til fed bluesrock. Efter ”Den eneste drøm” gik bandet af scenen for at komme tilbage og slutte af med ”Lille krokodille”, der var blevet ønsket af publikum flere gange koncerten igennem.
De var især den massive guitarlyd, der gjorde koncerten så god som den var. Men også bassistens flotte bund – på især den tunge indledning til et af bandets bedste numre, ”Blik bang bang” – gjorde indtryk. Det samme gjorde det energiske trommespil, de elektroniske rytmer og lyde der var allesteds værende og den legesyge tilgang bandet tydeligvis har til musikken. For slet ikke at tale om kemien bandmedlemmerne imellem.
Det så, forståeligt nok, ud som om at de lydproblemerne i starten af koncerten gik Mads Mouritz på, men derefter var han i topform. Han virkede veloplagt og dansede og smilede, og på ”Tag ordet” opfordrede han publikum til at synge med – og de tog velvilligt ordet.
Alt i alt leverede Mouritz/Hørslev Projektet en noget nær perfekt koncert og udover et alt for langt indledende digt oplæst af Lone Hørslev er det svært at sætte en finger på koncerten og deres evne til at sparke liv i et træt festivalpublikum.
[nggallery id=111]
