Beach House spiller ved CPH:DOX i november

Foto: Jason Nocito

Fik du hørt den amerikanske duo Beach House ved den nyligt overståede Roskilde Festival? Hvis ikke – eller hvis du bare gerne vil høre dem igen – så har du chancen den 12. november i Store Vega, hvor bandet er en del af programmet til dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX.

Udover at spille live vil Beach House også præsentere en filmisk udgave af de to pop-minimalisters særegne univers og deres seneste album Teen Dream (2010).

I en udsendt pressemeddelelse skriver CPH:DOX blandt andet:

Beach House vil optræde på CPH:DOX i.f.m. et stort kurateret program med såkaldte ‘visuelle albums’, den særlige genre der forsøger at skabe en hybrid mellem musik-albummet og filmen.

Film og musik smelter sammen på det store lærred, når Beach House i.f.m. koncerten præsenterer den visuelle udgave af deres seneste album, Teen Dream, i hvad der kan blive en ren tour de force ud i musikvideokunstens filmiske afkroge.

Den særlige visuelle koncertaften med Beach House bliver et af højdepunkterne blandt de live events, der skal opfylde CPH:DOX’ mission om at finde nye frugtbare krydsninger mellem kunstarterne film og musik.

CPH:DOX 2010 løber af stablen fra den 4. – 14. november, og byder på mere end 200 film, masser af skæve events, gallaarrangementer, fester, seminarer og selvfølgelig koncerter.

Billetsalget er i gang via billetlugen.dk.

More from Carsten Fjølner
Social Distortion udgiver album tidligt næste år
Der har efterhånden i et stykke tid været rygter om, at Social...
Read More
0 replies on “Beach House spiller ved CPH:DOX i november”