Hjaltalin fortjener at man også hører deres forrige album Sleepdrunk Seaons, da Terminal mest af alt lyder som soundtracket til en musicalfilm. Undertegnede havde fornøjelsen af, at høre bandet live juli 2009 på hjemmebane i Reykjavik, hvilket var en udsøgt fornøjelse og fryd. Derfor var spændingen også stor ved nyheden om det kommende album, men desværre var følelsen ikke den samme.
Der sker en masse på albummet inden for ind til flere genrer. Mest af alt lyder inspirationen som om den stammer fra 60erne og musicals. Hvis man er til den slags, så skal man nok have en fest med dette album, hvis ikke, så flyder det hele hurtigt sammen.
Vi har med utroligt dygtige musikere at gøre, der kan deres kram og det skinner tydeligt igennem. De får det til at lyde som om, at det er nem og ukompliceret musik at spille. Men desværre bliver det derfor ogsaa lidt kedeligt og uinteressant og kommer til at mangle noget kant.
Hvor det tidligere mest var forsanger Högni, hvis vokal dominerede, har Sigga denne gang fået lov til at fylde mere og deres stemmer klæder om end hinanden endnu bedre, end når hun tidligere har stået mere i baggrunden – til gengæld føles lyden mere poleret end tidligere.
Alt i alt er det en noget anderledes oplevelse, at lytte til dette album kontra debuten, men det kan klart anbefales at lytte det igennem flere gange og hvis ikke andet, så i hvert fald give deres forrige album Sleepdrunk Seasonsen chance med sangene, der giver en mindelser om den svindende sommer.