Billy Idol planlægger at skrive sit memoir

Den britiske sanger Billy Idol fortæller i en pressemeddelelse, at han vil skrive en selvbiografi. I pressemeddelelsen skriver Idol følgende:

Life gave me a golden key when I fell in love with rock n roll music. It was the key to the answer of how to live and achieve your dreams. This world opened up to me with all the good opportunities but also every temptation – the drugs, the booze, the women, the 24-hour around-the-clock excess. And yet you have to write good songs to survive. Life had to be lived to do all that! Now I’m putting it all down in book form – from the heart. I’m going out on a limb here, so watch my back.

Titlen på biografien bliver Dancing With Myself – navngivet efter Billy Idols nummer af samme navn fra tiden som frontfigur i punk-bandet Generation X. Et nummer som også blev at finde på Billy Idols solodebut fra 1982.

Billy Idol opnåede stor succes i begyndelsen af 80erne med sin blanding af pop og punk og karrieren har foreløbigt kastet hits som ”Rebel Yell” og ”Sweet Sixteen” af sig. Sange som folk, der har set med på MTV inden reality-programmerne oversvømmede kanalen sikkert kan synge med på.

Billy Idol er stadig aktiv om end hans seneste album ikke ligefrem lover godt for kommende udgivelser. I 2006 udgav han således Happy Holidays (A Very Special Christmas Album), der indeholdte 17 coverversioner af klassiske julesange. To af sangene kan ses nederst i striben af Youtube-videoer herunder.

Billy Idol vil ikke benytte sig af en ghost writer og skriver derfor selv sin biografi, der er sat til at udkomme i slutningen af 2011 eller starten af 2012.






More from Carsten Fjølner
Fleet Foxes er klar med næste album
Forleden tweetede Fleet Foxes’ frontmand følgende: Oh yeah, our record is done...
Read More
0 replies on “Billy Idol planlægger at skrive sit memoir”