Skramlede englændere på krydstogt i Garageland
En britisk kvintet, en rulle gamle gyserfilm, en hestesko, et kvart pund letsaltet smør, en hjemmerullet joint med rød Libanon, en halv flaske Jack Daniels, pomadeslikket mikrofonhår, en times tid, du ikke aner hvad du ellers skal bruge til, og et åbent sind. Dette er ingredienserne på en festlig aften i selskab med The Heavys opfølger til debuten The Vengeance And Furious Fire fra 2007.
På The House That Dirt Build bliver genrerne blandet på en småvulgær og overbevisende humoristisk facon. Der er ikke forsøg på at imponere med originale melodier, banebrydende genreblandinger eller virtuose instrumenteringer. Derimod brillerer The Heavy i en omgang sovset garagerock, tilsat reggae, soul og en masse funky passager, der giver hele kludetæppet liv og spræl. Men ofte forfalder det til blot og bart spræl, når de fjollede englændere kreerer deres pastiche af en rock med ingredienser af samplede filmsekvenser, soundtracks fra spaghettiwesterns, leveret på et rygende bagtæppe af fræsende, skramlede guitar, bas og trommer og en Kelvin Swaby i hopla foran mikrofonstativet.
Det er ikke stor kunst, det er ej heller særligt originalt, men det er momentvist stærkt underholdende, og det ville grangiveligt sejre med højt ølskum og lige så højt humør, hvis bandet er i stand til at bevare den smittende og afvæbnende humor live. Noget det danske publikum desværre ikke fik lejlighed til at opleve ved dette års Gutter Island Festival, hvor The Heavy aflyste og blev afløst af det danske band, Fedtet Møghat.
Er man til en solid håndfuld ustyrlige finurligheder og en rå og utæmmet bluesgaragerock, vil The Heavy utvivlsomt kunne indfri nogles forventninger om et underholdende og kompetent rockorkester. Men The Heavy bliver aldrig mere end et festligt indslag på en våd festival et sted – eller som partymix til en funky fest for de pomadeslikkede, tatoverede, fyrreårige knaldskaller.
