Soniske søjler af industriel vellyd
Mike Cadoo er efterhånden kendt fra mange sammenhænge, ikke mindst gennem hans store engagement med hans label n5MD, hvor der både er udkommet egne og andres udgivelser inden for elektronisk drum-n-base, industrial ambient. Denne sammenhæng, også kaldet Dryft, er endnu et sideprojekt, hvis det stadig giver mening i det voksende opus af værker, genrer og navne på projekter, som Cadoo spytter ud hurtigere end en cykelrytter kan finde sin blodåre med en nål.
Ikke desto mindre er der med Dryft-projektet en tydelig tilbagevenden til det tidligere, stilistiske udtryk med drum-n-base, kombineret med langsomt stigende og faldende melodiflader, der gungrer af sted på glatte vinger af stål, som man bla. kender det fra Cadoos tidligere projekt, Gridlock. Det er industrial noise, kombineret med supersoniske klangflader af stor æterisk stemning, bygget på et rytmisk fundament, der bringer skarphed og flimrende støj ind i et ellers meget ambient udtryk, som udgør en stor del af udtrykket. Der er med andre ord en tydelig stilblanding, der både overrasker og imponerer, og man kan altid frygte, at den slags teknologiske blandingsprodukter fiser ud i det rene ingenting. Men ikke i hænderne på Cadoo.
Cadoo formår at bibringe musikken et kvalitativt løft og en ekstra dimension, der får udtryk og stemninger med fra hele skalaen. Lige fra det tyste, skumringsambient, til det langstrakte symfoniske, tilsat solide rytmer og bund. Jo flere gange, man lytter til Dryft.ventricle, jo mere bliver man overbevist om, at Cadoo befinder sig i en helt særlig liga inden for den elektroniske musik.
