Ein, zwei, drei – – vorwärts!
Forestil dig en trio, der bearbejder deres instrumenter som et Gatlin-maskingevær med samme tempo og alsidighed. Forestil dig en aggressivitet som en tasmansk djævel i rigtig dårligt humør, og forestil dig et lydniveau som indersiden af en jetmotor for fuld udblæsning. Så har du en nogenlunde idé om, hvordan den svenske brutalmetaltrio lyder på deres debutskive Depopulator.
Inspirationskilderne er til at få øje på. Der står skrevet Motörhead, Venom og punk a la Exploited og Discharge med fede bogstaver tværs over hele lydbilledet.
Der er ingen tvivl om at d’herrer, som alle har en fortid i bandet Driller Killer, kan deres kram. Der er smæk for skillingerne, og speederen er krampet i bund hele vejen og boltet fast med solide stålnagler. Der er ikke ét sekunds slinger i valsen, og det er også her, Lautstürmer har sin stærke begrænsning. Fans af den brutale, punkede metal vil her få opfyldt flere af deres hedeste ønsker, men leder man efter den mindste antydning af variation eller iørefaldende riff, er man helt galt afmarcheret. Det er absolut ikke Lautstürmers intention at skrive memorable metalsange, tværtimod. Produktionen er også holdt på et nærmest primitivt leje, hvor ingenting skiller sig ud, alt grøder sammen i en usammenhængende masse. Havde produktionen været bedre havde der været tale om et sminket lig. Nu er der kun tale om et lig.
