Papir: Papir

Papir bevæger sig rundt inden for støjrocken, det afdæmpede elektroniske og den psykedeliske musik, hvilket alt i alt udgør en spændende udgivelse, der nok kræver sin koncentration, men uden tvivl belønner lytteren og lover godt for trioens fremtid.

Interessant instrumentalt

Den unge danske trio Papir gør på deres selvbetitlede EP ingen brug af vokale indslag, men formår i stedet på andre måder at holde fast i lytterens interesse i deres instrumentale univers.

Albummet lægger ganske stille ud med åbningsnummeret ”Kurl te pow ralise”, som i øvrigt kun er én ud af fire sære sangtitler på EP’en. Til alt held er det dog som bekendt ikke titlen, der indikerer kvaliteten på et nummer, og dette første nummer viser med sin interessante opbygning at det er af ganske fin kvalitet. Der kommer mange små detaljer til løbende, hvilket er kendetegnende for det lidt syrede, psykedeliske univers, Papir begår sig i. Det er nu heller ikke kun elektroniske lyde, bandet bruger, langt fra; EP’en rummer nemlig rigtigt gode eksempler på støjende guitarer, dybe basgange og afvekslende, fængende trommer.

Sidstnævnte tendens finder man især på nummeret ”Rogter sot oe koft”, der har en virkelig spændende og uforudsigelig opbygning, men dog alligevel har et vis mønster, som ikke bliver tabt undervejs. Sangen starter med noget, der minder om jungletrommer, og bliver fulgt op af ildevarslende, høje og hurtige toner, som næsten bliver lidt uhyggelige at lægge øre til, især da det mørke, langsomme klaver blandes ind i lydbilledet samtidigt. Efter næsten tre minutter skifter dette lydbillede dog fuldstændig, da støjende guitarer bryder ind med noget, der minder om progressiv hård rock, før der igen senere i nummeret vendes tilbage til det mørke klaver, der nu står nøgent. Det er ikke let tilgængelig musik, men det er spændende kompositorisk, og fungerer godt som helhed, især efter et par gennemlytninger.

På den anden side af dette finder man EP’ens nok mest lyttevenlige nummer, ”Lykk trep-r hi-losé”. Her er guitaren især i forgrunden med sin bløde, positive lyd, der kan minde lidt om guitaren i visse indierockbands. Basgangen giver dog mere referencer til de franske elektroniske mestre Air, men disse to tendenser passer formidabelt sammen.

Papir bevæger sig rundt inden for støjrocken, det afdæmpede elektroniske og den psykedeliske musik, hvilket alt i alt udgør en spændende udgivelse, der nok kræver sin koncentration, men uden tvivl belønner lytteren og lover godt for trioens fremtid.

Written By
More from BellBruun
28.06.15 – Black Book Lodge – Rising, Roskilde Festival
Da danske black book Lodge spillede søndag aften på Risingscenen, var fremmødet...
Read More
One reply on “Papir: Papir”