The Strokes skuffer fælt
”I’m putting your patience to the test” lyder allerførste linje på det nye album fra The Strokes. Bandet der med Is This It satte musikverdenen på den anden ende tilbage i 2001, og som har holdt fem års pause siden First Impressions of Earth så dagens lys i starten af 2006. Efter cirka otte hele gennemlytninger af Angles har undertegnede, der ellers ser sig selv som et tålmodigt menneske, opbrugt al den tålmodighed han kan opdrive. Albummet fanger bare ikke rigtigt. Det er kedeligt, og lyder mest af alt som en flok aldrende musikere, der er gået sammen for at hive de sidste penge ud af et band, der for længst er dødt. The Strokes er selvfølgelig ikke på nogen måde dødt – og jeg ser frem til at høre hvad de kan præstere på et eventuelt femte album – men det ville være synd at kalde dem sprællevende ud fra hvad de præsterer på Angles.
Derouten startede allerede med First Impressions of Earth, hvorefter bandet valgte at tage en pause, hvor medlemmerne udgav albums i eget navn eller i en ny bandkonstellation. Åbningsnummeret på Angles, ”Machu Picchu”, lyder som noget, der kunne have været at finde på Julian Casablancas Phrazes for the Young fra 2009. Nummeret er klart et af det nye albums stærkeste. ”Games” har også lidt af den samme lyd som den der er på Phrazes for the Young, men hvor melodierne på dét album mestendels er medrivende, så hænger det ikke rigtigt sammen på Angles, og den elektropop The Strokes leverer på ”Games” er vel nok det værste der hidtil er kommet fra den kant. ”Metabolism” lyder lidt som hvis man putter Muse ind i en papkasse, og det skal man ikke. Det fungerer da heller ikke for The Strokes.
Albummets to bedste numre er ”Taken For a Fool” og første single ”Under Cover Of Darkness”. De er til gengæld også rigtig gode, når man først har lyttet til dem et par gange. Udover de to numre, så består Angles desværre ikke af mange numre, der bevæger sig ret langt op over middel.
The Strokes skal have ros for at gå egne veje. De kunne, som Kings of Leon, have gået efter at skrive musik til de store stadions. Det gør de heldigvis ikke. De skal også have ros for at udvikle sig, og denne anmelders utilfredshed skal nok også ses i lyset af, at jeg havde krydset fingre for en ny Is This It.