22.03.11 – Lissie – Lille Vega, København

Lissie performede en koncert langt ud over det sædvanlige, den amerikanske udgave af frøken Pruseluske var det helt centrale midtpunkt på scenen, og hendes altoverskyggende udstråling og udtryk, bærer musikken hele vejen hjem. Og med den standard, hendes sange holder, kan der kun gå for kort tid, inden vi får mulighed for at opleve hende igen.

Amerikas svar på frøken Pruseluske

Munich

Der var en summende, god stemning i det næsten fyldte Lille Vega, da danske Munich gik på scenen med en håndfuld low key-numre, der denne aften blev præsenteret uden den store dramatik. Kvartetten, som har fået adskillige anmelderroser, proklamerede indledningsvist, at de ville forsøge at spille deres kompositioner akustisk. Og så er det vel en smagssag, om det var et vellykket projekt. Personligt savnede jeg bund og tyngde i de lidt skitseagtige numre, og især vokalen havde momentvist svært ved at bære de høje toner, når nu man havde valgt at skære alt unødigt fedt fra benet. Men Munich har masser at byde på, og de unge skægaber og den smukke mø skal bare fortsætte i det anlagte spor og få bandet mere med næste gang – så skal de også nok få lidt flere roser her fra.

Lissie

Dramatik kan man ikke sige manglede i den efterfølgende hæsblæsende halvanden time, hvor en rødblond, fregnet pige fra den amerikanske midwest overtog scenen, salen og publikum med et brag af en fest. Hun hedder noget så jordnært som Lissie, har udgivet et enkelt album, Catching the Tiger i 2010 og et par tidligere ep’er, bor sammen med ’en af drengene fra Band Of Horses’ i Californien, og har med sig en række dybt personlige sange. Sange, som hverken stikker ud med originalitet og nytænkning inden for country-rockens traditionelle rammer, men som rammer lige i mellemgulvet et sted, hvor følelserne, musikken, tilstedeværelsen og nærværet fra den spinkle pige på scenen bare giver mening.

Sættet lagde ud med en Hank Williams-komposition, som satte en tyk streg under inspirationen fra den amerikanske country- og folk-tradition, men der gik et par numre, inden de fire musikere på scenen havde fået varmet leddene og stemmerne op, og publikum endelig tog imod Lissies energiske udstråling. Det skete med hittet ”When I’m Alone” og dernæst med det groovy og fantastiske, nærmest gospelagtige ”Record Collector”, hvor Lissie for alvor får lukket op for sine vokale kvaliteter.

Landevejsnummeret ”Little Lovin”, det elegante og forførende ”In sleep”, teenageopgøret i ”Cuckoo” og det følsomme ”Bully”, der blev dedikeret til søsterens nyfødte baby, og hjemstavnshyldesten ”Oh Mississippi” viser den imponerende palet af fortælletalent, Lissie rummer. Og det er måske her, forklaringen på hendes succes ligger. Hendes evne til at fortælle nærværende historier med en dybt personlig stemme, leveret ude på kanten af scenen i øjenhøjde med publikum, går rent ind, når de bliver præsenteret så helhjertet og ægte, som Lissie formår. Og da ”Everywhere I Go” blev leveret akustisk og alene på scenen, var det lige før der blev knebet en tåre. Publikum var helt stille, ingen mumlen i baggrunden, ingen knasende plastikkrus på gulvet, kun nærvær og kontakt på en måde, man sjældent oplever i den intime situation det er, at stå helt nøgen foran sit publikum, kun iført sine egne sange og modet til at krænge udtrykket ud.

Til sidst lukkede bandet op for posen for alvor, selv den lille kutteklædte Jesus-figur på bas blev knap så reserveret at se på, og med ”Worried About”, ”Look Away”, og med ekstranummeret ”Loosen The Knot” fik publikum en ordentlig omgang folkrock med en fed streg under rock. Der blev tonset igennem, og det var tydeligt at se, at både aftenens hovedperson og hendes legekammerater befandt sig godt i publikums højlydte applaus og hyldest. Der blev konverseret mellem numrene – ikke alt gav mening – men der var smil på alle ansigterne, uanset hvor man kiggede hen.

Lissie performede en koncert langt ud over det sædvanlige, den amerikanske udgave af frøken Pruseluske var det helt centrale midtpunkt på scenen, og hendes altoverskyggende udstråling og udtryk, bærer musikken hele vejen hjem. Og med den standard, hendes sange holder, kan der kun gå for kort tid, inden vi får mulighed for at opleve hende igen. I mellemtiden skal der lige produceres et nyt album, men så er vi også mange, der tager imod den spinkle, fregnede pige fra Rock Island, Illinois, med åbne arme.

Home is where the heart is! I aften var Lissie hjemme!

Written By
More from Carsten Meedom
30.03.13 – Dúné og 180° Virvar – Store Vega
Denne lørdag aften startede i det mørke og det lavmælte, og sluttede...
Read More
3 replies on “22.03.11 – Lissie – Lille Vega, København”