Ild, ondskab og skaberi
Man ved, der er lagt op til en ond koncert, når pågældende band har opkaldt sig selv efter det år, byldepesten kom til Norge, og derudover starter koncerten med at sætte ild til scenen. Visuelt underholdende? Ja. Musisk interessant? I mindre grad.
Der er ingen tvivl om at norske 1349 lever op til både de forventninger og fordomme, der omgiver blackmetallen i al dens væsen. Koncerten på Arena på dette års Roskilde Festival bevidnede virkelig dette, da der blev lagt ud med at trommeslageren Frost, som også er kendt fra bandet Satyricon, satte ild til scenen, og samtidigt lidt til sig selv. Derefter gik det ellers stærkt derudaf, som det oftest gør i den genre. 1349 spiller i en mindre tilgængelig form for metal end f.eks. førnævnte Satyricon er kendt for, og minder i højere grad om et band som Gorgoroth. Koncerten bød på masser af synkron headbanging, nitter langt op ad armene og corpse paint, og til tider var det, som om disse elementer fyldte mere end selve musikken. Ikke at der er tale om dårlige musikere, tværtimod, men der gik lidt for meget skaberi og teater i den ind i mellem. Dog må det understreges at Frost er og bliver en af de bedste trommeslagere i blackmetalgenren, og i metalgenren generelt, også selvom denne anmelder fik lidt for meget af de konstante blast beats, der blæste ud over scenen hele koncerten. Er man til mere melodisk metal er 1349 nok ikke det rette valg; de har melodi, men ikke meget. Vil man gerne se et ægte, ondskabsfuldt show, så er de derimod oplagte. Vokalen er ikke den mest interessante i genren, men mindre kan jo også gøre det, især når resten af musikerne er så dygtige, som de er. Men helt spændende blev koncerten nu aldrig for denne anmelder.