Vi skal helt tilbage til 2005 får at finde den seneste støj-rock koncert på Orange Scne hvor …And You Will Know Us By The Trail Of Dead fik lov at prøve festivalens største scene, som erstatning for The Mars Volta. Derfor var det et modigt skridt fra festivalens side, at lade danske The Raveonettes spille for 60.000 potentielle publikummer. Det var dog en smugle utaknemmeligt at lade dem gøre det klokken 17 badet i gråt dagslys. Men Raveonettes tog udfordringen op, og der var dukket en del mennesker op, da Sune og Sharin entrerede scenen hånd i hånd, og med et sort flag dekoreret af en hvid ravn, magen til den der er at finde på bandets nyeste album Raven In The Grave.
Mange vil nok mene at Arena havde været et bedre sted for en Raveonettes koncert, da deres koncerter ofte er intime og især Sune Wagner ikke er kendt for at være verdens mest udadvendte person på en scene, men efter at koncertens første nummer ”Recharge & Revolt”, var den skepsis fuldstændig væk. Sune stod helt yderst på Orange Scenes catwalk, kun med en mikrofon i hånden, og uden den guitar han normalt gemmer sig bagved. Hvis man havde set The Raveonettes før, vidste man at det her var noget helt nyt for de ambitiøse danskere.
Koncertens andet nummer var ”War In Heaven”, der på trods et irriterende strømsvigt som afbrød koncerten i flere minutter, blev leveret super flot. Heldigvis lod bandet sig ikke påvirke af at festivalen ikke kunne få sin strøm til at fungere. Så selvom trommerne i den ekstra støjede ”Let Me On Out” ikke nåede ud til de mange højtalere, der forstærker lyden under den Orange teltdug, fik vi også her en meget sikker levering.
Herefter blev vi præsenteret for de ældre ”Dead Sound”, ”Noisy Summer”, ”Love In A Trashcan” og ”Lust”, hvor især de to hits fik gang i publikum, der med deres insisterende klap kæmpede for at overdøve de to trommeslagere, der var medbragt til dagens koncert. Med de to trommeslagere fik en del af sangene ekstra smæk, og det klædte især ”Dead Sound” og den nye ”Apparation”, hvor Sharin for første gang fik lov til at synge dyrskuepladsen op alene. Det var smukt!
Raveonettes præsenterede næsten hele det nye album, som blev krydret med numre fra ”de goe gamle dage” som Sharin sagde det inden de spillede ”Attack Of The Ghost Riders”, mens hun stensikkert tænkte sig tilbage til Gul Scene i 2002, hvor The Raveonettes spillede deres første af indtil videre fem Roskilde koncerter.
”Heart Of Stone” var det eneste nummer fra In And Out Of Control albummet, men var til gengæld også virkelig godt. Især I breaket da publikum klappede med, mens Sune stod alene og spillede riffet med det største overskud, jeg nogensinde har set fra ham. Et godt lille trick på den store scene.
Scenografien var enkel. Tre kæmpe storskærme blev sparsomt brugt til vise den hvide ravn en sjælden gang imellem, og scenens mange lamper fik kun lov til at blinke i hvide farver, med ”My Time’s Up” som eneste undtagelse. Et kort øjeblik var Orange Scene badet i rødt lys, der senere i nummeret igen blev til stilrent hvidt stroboskop lys, som i samarbejde med den ekstra lange og støjede outtro næsten mindede om Mews ”Comforting Sounds”. Efter det nummer forventede man næsten at koncerten var færdig, og Sune var også nød til at indskyde at de havde lidt mere. Sharin skulle lige nå at smide bassen, og være diva i de fire minutter bandet spillede ”Forget That You’re Young”, for til sidst at tage sin guitar for første gang i løbet af koncerten, og sige farvel til Orange med en massiv omgang støj i ”Aly, Walk With Me.”
The Raveonettes gjorde absolut deres bedste for bevise deres værd på nationalscenen, men desværre havde de fleste publikummer lidt svært ved at sluge det sort/hvide univers denne alt for tidlige aften.
[nggallery id=131]
