Hvis man kan gå ind på præmissen at growl er en smagssag, og i øvrigt er til progressiv metal, så er svenske Descend et godt bud på en ny favoritplade til bilen eller det hemmelige lytterum nede i kælderen. Descend lægger ikke skjul på at deres referencer er de store bands på den finske og svenske scene, der kombinerer melodier og ren sang med growl, teknisk komplicerede riffs og meget stramme trommespor og basgange. Finske Barren Earth og svenske Opeth er navne der racer op på den indre storskærm allerede inden luftguitaren er taget ud af skabet. “Ascend to Obscurity”, en kort sfærisk intro med akustiske guitarer efterfulgt af “Among the Ruins”, der i brutal kontrast efterfølger, overholder på alle måder genrekonventionerne: Intet overlades til tilfældighederne, temaerne flyder ind og ud mellem hinanden, uventede akkorder og det karakteristiske bipolære modsætningspar der udgøres af luftige, iørefaldende vellydsfaser og brutale riffbaserede primalpassager.
Melodierne er iørefaldende på den lidt hårde måde, og de brutale passager er vitterligt brutale. Desværre er mikset en anelse for let, næsten 70’er-agtigt. Det er næppe en tilfældighed, men et band som Bigelf har vist hvordan man kan kan få det hele til at lyde af 1970’erne uden at miste dynamik i lydbilledet. Alligevel klæder det de lettere numre på albummet, der tipper mest til den iørefaldende side, f.eks. “Through The Eyes Of The Burdened”. Men i de tekniske passager savner man dybdedynamikken og når ikke helt den dystre ende af spektret, der søges.
Man bliver hverken et bedre eller et dårligere menneske af at lytte til Through the Eyes of the Burdened. Næppe heller får man udvidet sin musikalske horisont, men hvis man er til genren, kan man lade sig underholde godt og solidt en plades tid, mens man venter på nyt fra de store navne senere på året.
