Indianna Dawn: Somebody’s Dead

Indianna Dawn er et sympatisk nyt bekendtskab, og debutalbummet er hyggeligt og nærværende, og vil formentlig kunne varme de fleste i den kommende kolde tid. Desværre mangler der noget når derop, hvor det for alvor bliver interessant.

Landlige stemninger i moderne indpakning

Danske Indianna Dawn er et af få hjemlige unge navne, der prøver kræfter med alternativ country og folk. De har indspillet deres albumdebut, Somebody’s Dead, på en gård langt ude på landet, hvor omgivelserne var tapetseret med gåder og historier, og disse på papiret hyggelige og varme rammer har gruppen på fin vis formået at få overført til debuten.

Dianna Døns er forsanger og har skrevet teksterne til de ti skæringer. Ordene indeholder lige dele sødme, længsel og ærlighed, hvilket Døns’ stemme understøtter fint. Til tider synger hun spinkelt og næsten for pænt, hvilket er en af flere ting, som også trækker albummet i en mere poppet retning.

På vokalsiden understøttes Dianna Døns af Nicoline Mørup, og de harmonerer glimrende sammen. Samme Nicoline Mørup tilføjer også albummet et skud banjo, og resten af Indianna Dawn synes at være en kompetent samling musikere, der samlet lyder som et godt sammenspillet musikalsk kollektiv, hvor mandolin, mundharmonika og banjo trækker musikken et velkomment stykke væk fra kun at være pæne popsange. Musikerne har sammen arrangeret musikken, og det ærgrer mig, at de ikke flere gange går planken ud og bevæger sig væk fra den sikre linje de har lagt. De sætter tempo på ”Can’t Seem To Let It Be” og leger løssluppent på ”Issues I Have”, men herudover bliver det i længden lige lovligt pænt og rent, imens man faktisk fornemmer at gruppen gerne vil mere end det.

Genrerne som Indianna Dawn søger at ramme er alternativ country, folk og indiepop, og det lykkes også langt hen ad vejen. De når dog ikke helt i mål i forhold til beskrivelsen i pressemeddelelsen: ”Det er en støvet countrystøvle i et nænsomt intermezzo med en rå og veltiltrådt militærstøvle”. På papiret en tilgang der kunne ramme plet i mine ører, men i praksis lykkes dette ikke. Indianna Dawn kommer kun meget sjældent i nærheden af noget, der er støvet og råt, og lidt skidt og snavs af denne skuffe savner jeg på Somebody’s Dead. Det er pæne, poppede og søde sange, som ikke lever op til det, som gruppen synes at ville levere, hvilket er synd, da kompetencerne utvivlsomt er der.

Indianna Dawn når dog meget andet på Somebody’s Dead. Gruppen er et sympatisk nyt bekendtskab, og debutalbummet er hyggeligt og nærværende, og vil formentlig kunne varme de fleste i den kommende kolde tid. Indianna Dawn kan via deres hjemmeside bookes til at spille huskoncerter – intimkoncerter hjemme i din stue. En idé som synes at hænge rigtig fint sammen med stemningerne som gruppen lægger for dagen.

Written By
More from Lars Asmussen
Boat Man Love: Skuffende, men dog interessant
Et besøg på Lades Kælders hjemmeside onsdag aften kl. 20.30 fik vækket...
Read More
0 replies on “Indianna Dawn: Somebody’s Dead”