Thulebasen, Body Lotion and the Bloody Hands og andre Escho-artister arbejder sammen med det mystiske italienske ikke-label EIGA. Det er der i første omgang kommet en spændende YouTube udgivelse ud af, hvor man som lytter skal træffe en række valg (og på den måde klikke sig fra den ene video til den anden) i skikkelse af en fuglekvinde. Vokalerne står The Blood fra Body Lotion and the Bloody Hands – der tidligere på året udkom med pladen Body Black Mass Index på Escho – for. Men man skal ikke forvente vokaler allerede i første del af historien.
EIGA, der betyder ’sekvens’ på litauisk, er et nyt pladeselskab grundlagt af italienerne Guido Zen og Valerio Camperini Faggioni, der også udgør den elektroniske duo Gamers in Exile samt pladeselskabet Unbearable Recordings. Konceptet er en slags ikke-label, der udelukkende eksisterer live og på YouTube. EIGA udsender interaktive musikvideoer, hvor seeren/lytteren undervejs i musikvideoerne skal træffe en række valg, der påvirker både handlingen samt musikken. Udover Zen og Valerio, så består EIGA også af en lang række italienske filmfolk. Og nu samarbejder de altså også med kunstnere fra det danske pladeselskab Escho.
Start din rejse ind i deres forunderlige verden her: