To Destroy A City: To Destroy A City

Dette yderst vellykkede og flotte debutalbum kan varmt anbefales til alle fans af den brusende ambient post-rock, der bygger på en simpel grundstruktur, der bliver udbygget med lag på lag af nye strukturer og modulationer af anslåede temaer i musikken. Et album, man bliver i rigtig godt humør af at lytte til!

Pulserende floder af vellyd meed tinder af berusende støj

Siden de tre herrer Andrew Welch, Jeff Anderson og Michael Marshall dannede To Destroy A City (TDAC) i Chicago tilbage i sommeren 2010, er det lykkedes dem at skabe et yderst ambitiøst og komplekst debutalbum. Den tranceagtige post-rock består af temaer, der stiger og falder og modulerer sig i et ambient, elektronisk og stille pulserende landskab, kun afbrudt af langsomt brændende mure af guitarstøj og enkelte vokale indskud som i nummeret ”Illium”, hvor reciteringen af T.S. Eliots digt ”The hollow Men” pludselig skaber bro til den fysiske verden, hvor ord bliver til nye lyde og til en naturlig del af et organisk hele.

Der er ingen tvivl om, at TDAC har en fantastisk evne til at lave ambient, stærkt følelsesladede konstruktioner af lyd, der emmer af liv og bevægelse, og som på denne selvbetitlede debut rammer det høje ambitionsniveau, bandet har sat sig selv fra starten. De otte skæringer er skabt med lige dele analoge instrumenter og elektroniske virkemidler, der suggererer og forfører lytteren i alle retninger og med en vedvarende følelse af vellyd og nærvær.
Der er et behageligt fravær af påtaget melankoli og dyrkelse af mol og tungsind, uden at musikken bliver letbenet og lystigt legende. Der er derimod en volumen og en fylde i musikken, der truer med at flyde over og bemægtige sig hele rummet på en ganske behagelig og selvfølgelig måde. Begreber som tid og sted bliver opløst og erstattet af lys og mørke, lyd og stilhed på en balanceret og ikke mindst velkomponeret måde.

Musikken vil sikkert tiltale dyrkere af den mere avancerede elektroniske ambient, men uden hverken dubbede beats eller IDM. Der er et tydeligt slægtskab med navne som Boards Of Canada, Bitcrush og The American Dollar, og dette yderst vellykkede og flotte debutalbum kan varmt anbefales til alle fans af den brusende ambient post-rock, der bygger på en simpel grundstruktur, der bliver udbygget med lag på lag af nye strukturer og modulationer af anslåede temaer i musikken. Et album, man bliver i rigtig godt humør af at lytte til!

Written By
More from Carsten Meedom
Niceland: Ordinary Freak
Ordinary Freak vil næppe vælte nogen omkuld, men bandet skal have ros...
Read More
0 replies on “To Destroy A City: To Destroy A City”