Paley & Francis: Paley & Francis

Numrene er skabt i samme rendesten, hvor Tom Waits skvattede omkuld for efterhånden mange år siden, og teksterne, som mestendels tydeligvis er skabt i Francis’ krøllede hjerne, kredser om livets bagside med både morsomme, depraverede og underfundige betragtninger.

Støvet og fordrukkent blues fra to knaldskaller

Black Francis producerede Reid Paley helt tilbage i 1999, da han udkom på GoodNoise med sit debutalbum, Lucky’s Tune. Siden er det for Paleys vedkommende blevet en bumlet og skramlet tur hen over støvede klubber og bluesfestivaler i både US og Europa samt i alt fem albumudspil inklusive disse ti skramlede barhymner. Francis har et generalieblad så langt som den Onde selv, og med dette symbiotiske udspil føjer han blot endnu et mere eller mindre fjollet projekt på listen.

Numrene er skabt i samme rendesten, hvor Tom Waits skvattede omkuld for efterhånden mange år siden, og teksterne, som mestendels tydeligvis er skabt i Francis’ krøllede hjerne, kredser om livets bagside med både morsomme, depraverede og underfundige betragtninger. Der er noget råt og ubearbejdet over mange af numrene, og man fristes til at tro, at de ikke selv tager projektet alt for alvorligt, selvom der er masser af krudt og ballade i bukserne på gavtyvene.
Problemet er, at numrene lyder som det, de er. Nemlig indspillet over et par eftermiddage i et baglokale i Nashville, Tennessee som first takes. Lyden fejler ikke noget, og der er umiskendelige fingeraftryk fra Francis, der vil behage alle fans af Pixies, samtidig med at Paley, Hood på bas og Spooner Oldham på piano giver sangene en solid indsprøjtning af traditionel blues og whisky-stemning. Men den tilsigtede skramlede og støvede lyd løfter ikke numrene op på et højere niveau, som man kunne forvente med musikere af denne kaliber.
Og er man i forvejen ikke rigtigt den store fan af drukmåsen Waits, og har man ikke en forkærlighed for den kantede og flossede bluesrock som Rolling Stones har praktiseret i fyrre år, er der ikke mange ting at hente på et album, der formentlig med tiden vil ende med at være et lystigt indslag fra to kreative sjæle, men så heller ikke så forbandet meget mere.

Men skulle man sidde i baren og drikke whisky, mens verden langsomt synker i grus, er Paley & Francis et par uforfalskede sangskrivere, der godt kan skabe den rette stemning for det.

Written By
More from Carsten Meedom
Porcupine Tree – Video-interview
I forbindelse med Porcupine Trees seneste koncert på Store Vega i København...
Read More
0 replies on “Paley & Francis: Paley & Francis”