Det mest ambitiøse show nogensinde på Orange.
Koncerten med supergruppen Apparatjik, der består af Guy Berryman fra Coldplay, Magne Furuholmen fra A-ha, den svenske producer Martin Terefe og danske Jonas Bjerre fra Mew, var den koncert jeg glædede mig allermest til på årets Roskilde Festival. Gruppen har gjort en dyd ud af at anonymisere sig selv, og har således aldrig promoveret nogle af de to albums de har bag sig. Derfor var der nok mange der undrede sig over hvem de der Apparatjik, som skulle spille torsdag nat på Orange, var. Det er på trods af at gruppen er et af festivallens absolutte hovednavne, bedømt på medlemmernes præstationer i deres normale bands. Heldigvis var det ikke en tom festivalplads bandet skulle spille foran, men det er naturligvis op ad bakke for et band, hvis musik publikum aldrig har hørt.
At kalde oplevelsen for en koncert er næsten ikke en passende betegnelse, eftersom bandet ikke engang var på scenen halvdelen af tiden. Tværtimod er betegnelsen teaterkoncert meget bedre dækkende, eftersom kostumerne, lyset, videoskærmene, skyggerne og de bizare figurer der dansede rundt var mindst ligeså vigtige for showet, som selve musikken.
Koncerten var delt op i tre dele, der blev splittet op af henholdsvis en dubstep-fest, som en DJ der var placeret midt i publikumshavet stod for, og gruppens avantgardistiske Eye On Committee videoer. Ligeledes illustrerede gruppens kreative kostumer koncertens nye faser. Der var således en skyggebaseret indledning, en hårdtpumpne electro-del, hvor alle medlemmerne var iklædt masker så de lignede Martin Terefe, og en afsluttende disco-del hvor gruppen var klædt ud som glimmer-astronauter, med en spejlkugle-hjelm der var toppet med et gevir.
Der var mange gange i løbet af koncerten hvor man blev imponeret af det enorme set-up, gruppen havde taget med på Orange Scene, og jeg vil uden tøven kalde denne oplevelse den mest ambitiøse koncert på Orange nogensinde. Især taget i betragtning af at dette show var designet udelukkende til Orange, og således aldrig vil blive opført igen. Man kunne derfor også mærke at inde bag de kreative kostumer, gemte medlemmerne en enorm spilleglæde og udtrykte en ære over at få lov til at lave noget så underligt, på en af verdens største scener. For selvom den visuelle del af showet betød noget nær alt, var det alligevel bandets spilleglæde og legesyge energi, der bandt koncerten sammen og gjorde koncerten til en uforglemmelig oplevelse.
Der var enkelte skønhedsfejl, hvor sceneskiftene nogle gange tog lidt for lang tid, og nogle af numrene blev lidt for lange, men det er i realiteten ubetydelige fejl, i en så sikker og uventet præstation som Apparatjik leverede på Orange Scene.
