Tunghed, men intet tungsind
Man skulle være lidt af en natteravn, hvis man ikke ville gå glip af amerikanske Crowbar og deres sydstats sludgemetal på årets Roskilde Festival, da bandet først skulle spille kvart i tre natten til lørdag. Dog havde denne anmelder godt selskab til at holde sig vågen, og det sætter man jo altid pris på.
Da bandet netop spillede så sent, eller tidligt om man vil, var det intet problem at komme til at stå helt oppe foran Odeonscenen, således at man ikke gik glip af at det var bandet selv, der stod og lavede lidt lydprøve, inden de gik ud af scenen for at så at blive præsenteret og komme ind igen to minutter senere! Noget mærkværdigt, men også et tegn på, at Crowbar er et band med medlemmer, der har begge ben på jorden. Forsanger Kirk Windstein, der også er kendt som guitarist i bandet Down, viste sig at være en rigtig spøgefugl med masser af sjove kommentarer, der fx lød: ”Yeah, I’m old, and I’m fat, and I’m bald… But I’m sexy!”. Hvor meget sandhed der er i en sådan ytring må være op til den enkelte at bedømme, men det fik i hvert fald smil frem hos de fremmødte i publikum.
Nu er det dog musikken, det handler om, og her leverede Windstein også en virkelig fed og vred vokal, samt noget fængende guitarspil, der blev akkompagneret af et fantastisk tight samspil fra resten af bandet; man kunne godt høre, de her gutter har spillet sammen længe. Sangene til koncerten kom især fra sidste års succesfulde udgivelse Sewer the Wicked Hand, hvorfra vi fik titelnummeret, den tunge, smukke ”Liquid Sky and Cold Black Earth”, den indædte ”Let Me Mourn” og ikke mindst den fantastiske og aggressive ”The Cemetery Angels”.
Windstein takkede flere gange publikum for at være mødt op på sådan et vanvittigt tidspunkt på døgnet og talte om, hvor vigtigt det var for bandet at have deres fans og at bandet havde hinanden som venner. Det kunne måske lyde som en kliché, men det virkede lige så oprigtigt som bandets musik, hvorfra publikum også fik den ultimative tunghed lavet om til sange i form af ”All I Had (I Gave)” og ikke mindst klassikeren ”Planet’s Collide”. Nogle gange betaler det sig virkelig at holde sig vågen til langt ud på natten, især når belønningen hedder Crowbar. Kom snart igen, de herrer!
