07.07.12 – Refused – Arena, Roskilde Festival

Selvom Roskilde Festival ikke har præsenteret det bedste program i mands minde i år, var offentliggørelsen af svenske Refused et kærkomment syn på plakaten. Efter 14 års dvale og med garanti ekstremt mange tilbud om reunioun-koncerter, havde Dennis Lyxzén og co endelig valgt at tage på tour igen sammen.
Foto: Claus Michaelsen

Det bliver ikke bedre – Basta!

Selvom Roskilde Festival ikke har præsenteret det bedste program i mands minde i år, var offentliggørelsen af svenske Refused et kærkomment syn på plakaten. Efter 14 års dvale og med garanti ekstremt mange tilbud om reunioun-koncerter, havde Dennis Lyxzén og co endelig valgt at tage på tour igen sammen. The Shape Of Punk To Come er nok noget nær den hellige gral inden for hard core, og for undertegnede, kunne festivalen ikke have præsenteret et bedre navn.

Med de enorme forventninger i baggagen skulle det være interessant at se om Refused ville vælte Arena eller de ville fejle totalt. Heldigvis blev festivalens næste største scene lagt totalt ned. Jeg har aldrig nogen sinde set et band på festivalen med større spilleglæde. Det var tydeligt, at de fem medlemmer havde det pissefedt med at spille de gamle numre. Dennis Lyxzén fortalte fra scenen, at det var underligt, at de til deres forrige koncert i Danmark på Stengade for 14 år siden havde spillet for en meget lille skare, og at de så nu spillede for et publikum der var meget større. Numrene er ældet med ynde, og Refused er tydeligvis vokset mens de har ligget i hi.

Vi fik selvfølgelig leveret en række numre fra The Shape Of Punk To Come – bl.a. “Worms Of The Senses / Faculties Of The Skull”, “Refused Party Program” og “Liberation Frequency”. Og selvom Refused ifølge Lyxzén igen går i opløsning lige om lidt, viste de med “Refused Are Fucking Dead”, at det bestemt ikke var tilfældet. Bandet væltede i den grad rundt på scenen, og energinivauet fejlede bestemt ikke noget. De var så pokkers tighte, at man helt glemte, at der er tale om et band, der har været gået i opløsning.

Der var heldigvis blevet plads til nogle gamle numre på setlisten, og således fik vi også serveret nogen numre fra Songs To Fan The Flames Of Discontent – bl.a. “Rather Be Dead” og “Hook Line And Sinker”. Undervejs var den allerstedsnærværende Lyxzén her der og allevegne, og på et tidspunkt gik han henover det massive menneskehav. Den mand er den nye Mick Jagger, hvad energi angår.

Nyklassikeren “New Noise” fik teltet til at eksplodere, og det var tydeligt, at bandets genkomst var længe ventet blandt de mange fans. Bandet lukkede og slukkede med en fænomenal udgave af “Tannhäuser / Derivè”. Det bliver ikke smukkere end det!
[nggallery id=150]

More from Claus Wrang Riis Michaelsen
Ny (gammel) opsamling fra hedengangne Gluecifer
Norske Gluecifer var sammen med svenske bands som The Hellacopters og The...
Read More
0 replies on “07.07.12 – Refused – Arena, Roskilde Festival”