Testament: Dark Roots of Earth

Testament leverer endnu en gang varen. Dark Roots of Earth er et kompromisløst og varieret album, der mere end bekræfter, at Testament hører til i toppen af thrashen. Med mere end 25 år på bagen kan Testament med sit tiende album holde jubilæum uden et eneste dårligt album i bagagen.

Testament lever varen endnu en gang

Testament behøver næppe nogen nærmere introduktion. Med nu ti albums i bagagen og en solid placering i thrashens kanon har Chuck Billy og co. for længst bevist sit værd. Stærkest stod bandet i starten af deres karriere, men med albummet The Gathering (1999) viste de, at det var for tidligt at afskrive dem. Det var dog tæt på, at man gjorde det alligevel, for to år senere, fik forsanger Chuck Billy diagnosticeret kræft. En kamp han siden vandt, og comebackalbummet The Formation of Damnation (2008) var endnu et storslået album. Det samme kan siges om det nye Dark Roots of Earth, der thrasher flot igennem fra start til slut kun afbrudt af den afdæmpede balladelignende ”Cold Embrace”, der burde have været udeladt, og den episke “Throne of Thorns”, der til gengæld har en masse at byde på.

Albummet åbnes perfekt af ”Rise Up”, der er klassisk hurtig og aggressiv thrash i moderne indpakning, og følges op af ørehængeren ”Native Blood”. Begge to er numre, der vil komme til at klare sig ualmindeligt godt live. På titelnummeret skrues der en del ned for tempoet. Efter at være blevet blæst bagud af de to første numre er det egentligt rart at få pulsen tilbage på normal, men rent musikalsk når nummeret ikke op på højde med albummets bedste. Tempoet og thrashen er tilbage på den brutale og politiske ”True American Hate”. Sådan skifter det lidt frem og tilbage på et album, hvor Chuck Billys karakteristiske vokal og Alex Skolnick eminente guitarspil endnu en gang er omdrejningspunktet. Denne gang er de – som de også var på Demonic (1997) – flankeret af Gene Hoglans på trommer. Hoglans fokuserede og præcise trommespil har givet ham øgenavnet ’The Atomic Clock’, og sammen viser de tre (og selvfølgelig Greg Christian (bas), Eric Peterson (guitar), der som Billy og Skolnick er en del af det originale lineup), sig at kunne levere sprængfarlige sange, som viser at thrashen lever i bedste velgående. Hvis nogen skulle have været i tvivl om det.

Metallica, Slayer, Anthrax og Megadeth bærer tilsammen titlen The Big Four (of Thrash Metal). Havde det ikke været fordi Testament var kommet et par år for sent, så burde de indlemmes i den klub og ‘four’ skulle skiftes ud med ‘five’. For Testament er (og har altid været) fuldt ud på højde med de fire bands – og så har Testament stadig sit første dårlige album til gode… det er mere end man kan sige om de fire andre.

Er du træt af den noget outdatede lyd, der er på det meste af 80’er-thrashen, så kan Dark Roots of Earth varmt anbefales. Den er en værdig arvtager!

Dark Roots of Earth kommer i en udvidet version med 13 numre i stedet for 9. De fire bonusnumre består af en udvidet version af ”Throne of Thorns” samt coverversioner af Queens ”Dragon Attack”, Iron Maidens ”Powerslave” og Scorpions’ ”Animal Magnetism”.

More from Carsten Fjølner
M. Ward: Hold Time
En mere fyldig udgave af M. Ward Matt Ward er en af...
Read More
0 replies on “Testament: Dark Roots of Earth”