Siamese Fighting Fish: Breathe: See: Move

Hvor sidste års We Are the Sound allerede havde udviklet sig meget fra debut-ep’en, er der nu sket en endnu større forandring med bandet. En forandring, der viser, at de er ved at komme tættere på deres egen lyd.
Cover
Siamese Fighting Fish
Breath eSee Move

Fisken svømmer nye veje, men bider stadig fra sig

Der er nye strømninger i det tonehav, Siamese Fighting Fish bevæger sig i. Et par gange synker de lidt, men for det meste flyder bandet smukt frem på en bølge af både aggressivitet og følsomhed.

Jeg har de seneste par år haft fornøjelsen af at følge det danske band Siamese Fighting Fish, som nu er aktuelle med deres fuldlængealbum nummer to. Hvor sidste års We Are the Sound allerede havde udviklet sig meget fra debut-ep’en, er der nu sket en endnu større forandring med bandet. En forandring, der viser, at de er ved at komme tættere på deres egen lyd. Eller egne lyde, burde man nok nærmere kalde det, for bandet har på Breathe: See: Move fat i de dybe, blødere følelser, men går bestemt heller ikke af vejen for at komme i kontakt med den indebrændte vrede. Denne blanding af følelsesspektret gør unægtelig at sangene på albummet er meget forskellige, hvilket viser, hvor meget bandet formår musikalsk. Og Mirza Radonjica synger stadig formidabelt! Bandet gør desuden brug af violinen på en anderledes og spændende måde end man er vant til; hos Siamese Fighting Fish fungerer den nærmest som en guitar.

Det kan dog også være lidt af en ulempe at ens sange er så forskellige, som det er tilfældet på Breathe: See: Move, da albummet enkelte steder ikke hænger så godt sammen som man kunne ønske sig. Et eksempel er ”Party like Charlie Sheen” (SIFIFI er altid leverandører af en sjov sangtitel, det kan man ikke tage fra dem), som i verset falder lidt til jorden i forhold til resten af sangen. Og hvorfor skal der være de klip med Charlie Sheen, der taler? Den opmærksomhed har manden ikke fortjent, og Siamese Fighting Fish er langt mere interessante at høre på end han er. Det samme er lidt tilfældet på ”Yes, Say No”, hvor der er en kvindelig gæstevokal. Selve nummeret er instrumentalt ikke så mindeværdigt, men vokalmæssigt er det en succes – for Radonjica. Tekstmæssigt hænger det sammen at den kvindelige vokal er der, da sangen nærmest er en samtale, men Radonjicas vokal står mindst lige så stærkt, når den står alene.

For det meste er det dog interessante og positive indtryk, man får af den mangfoldige lyd på albummet. ”The World Might Have Seen Better Days” er et utroligt flot nummer med fokus på vokalen og et energisk omkvæd med fængende guitarriffs. En violin har aldrig lydt så meget af rock ’n’ roll som ”Discodad”, og sangen er desuden en af de bedste på albummet. Og så er det fedt at høre Radonjica være arrig igen på ”Don’t Try This Alone”, der også har en meget sand tekst som omkvæd: ”Raise your glass/ erase your mind.”

På trods af, SIFIFI ikke har leveret et album til topkarakter denne gang, så er de uden tvivl langt, langt over det middelmådige og har med Breathe: See: Move bevist, at de er kommet for at blive.

Written By
More from BellBruun
Wacken Open Air 2011
Musikmæssigt bød den tyske metalfestival i år ikke på mange navne, der...
Read More
0 replies on “Siamese Fighting Fish: Breathe: See: Move”