Hvem puttede Duracell i deres drinks?
En koncert med amerikanske Scissor Sisters forventes altid at blive en fest. Disse forventninger var tydeligvis store denne torsdag aften i Amager Bio. Stemningen var høj allerede inden koncerten, hvor fade med fadøl og shots cirkulerede rundt mellem de mange mennesker på gulvet. De var klar til en farverig, funky og festlig aften med Scissor Sisters, og de mange fremmødte skulle vise sig at få en meget løssluppen aften, hvor meget skulle gå galt på scenen for at ødelægge den.
Som altid var Jake Shears og Ana Matronic det suveræne centrum på scenen. Deres energi var umenneskelig i aften, og især Shears var ikke til at stoppe i sin fysiske udfoldelse. Hans dansestil er hans helt egen, og hans skæve, sjove og smidige bevægelser var i høj grad med til at piske en stemning op. Ana Matronic var med på løjerne. Hun var en hunkat med kløerne fremme, og hvad både vokal og scenegejl angår, spillede de to på samme tid sammen og op til hinanden. Resten af bandet gjorde, hvad de kunne for at følge med, og at spille med på løjerne når Shears og Matronic gang på gang lagde op til det. Mest opsigtsvækkende var de to korsangerinder, som viste sig både at være gode sangere og meget villige til at danse og spille med i showet.
Imponerende var det, at Shears og Matronic leverede varen vokalt mens de gik bananas på scenen. Babydaddy, Randy Real og Del Marquis holdt sig relativt anonyme, og tænk bare hvilken fest det havde været, hvis de i højere grad var involveret i balladen på scenen. Det gik nu ikke ud over musikken, men som koncerten skred frem, trængte man til, at fokus skulle flyttes lidt fra de to hovedpersoner og deres show, som i længden godt kunne virke lidt for indøvet og ikke så spontant, som de forsøgte at fremstå.
Musikken fik Scissor Sisters langt hen ad vejen leveret som forventet. De åbnede med den relativt nye ”Any Which Way” hvor gruppens forkærlighed for Bee Gees og powerdisco ikke lod sig fornægte. Under ”Take Your Mama” skrålede salen med, og under ”Let’s Have a Kiki” blev der hoppet, danset og drukket igennem til det tunge beat. Til gengæld skuffede numrene fra det nyeste album Magic Hour. Både ”Only the Horses” og ”Shady Love” har uden tvivl hit-potentiale, og de blev også fremført fejlfrit. Men de mangler ånden bag Scissor Sisters og er egentlig blot lidt for ordinære radiohits. Endelig opstod der nærmest et antiklimaks under aftenens potentielle højdepunkt, ”I Don’t Feel Like Dancin’”. Hele salen brølede af jubel, da nummeret satte i gang, men på scenen stod Shears og Matronic nærmest stille og sang, og det der kunne have været en eksplosiv afslutning blev nærmest en flad fuser.
Festen på gulvet blev dog holdt i live. Alle var i festligt humør, bare ved tanken om at skulle opleve Scissor Sisters. Der blev danset – nogle sammen og andre med sig selv – der blev drukket, og der blev festet. At Scissor Sisters’ teatralske sceneshow og uhørt høje energiniveau ikke holdt vand i halvanden time, var Amager Bios gæster ligeglade med. De havde en fest, og det synes også at være Scissor Sisters’ hovedformål med deres koncerter.
[nggallery id=164]
