Parkering Forbudt re-revisited
Trioen De Høje Hæle debuterede for et par år siden med deres fuldlængde Skal vi aldrig videre?, som tidligere i år er blevet fulgt op med en ep med fire nye sange, det er en fryd at skråle med på. Sangene er fyldt godt op med klassisk Vesterbroslang, Ungdomshuspunk og en uforlignelig energi og lyrisk åre, der fylder brystet med glæde, selvom Magnus Knudsen gør, hvad han kan for at lyde utilpasset og ungdomsoprørt. På ”Ubehagelig, Nederdrægtig & Led” skråler han ”jeg må være vild med at have det skidt, siden jeg har det skidt så tit”. Budskabet er banalt formuleret, men med en drenget, kejtet charme, der går rent ind.
Den umiddelbare og lidt naive stil hos De Høje Hæle bringer umiskendeligt minder om det københavnske børnerockband Parkering Forbudt, der blev dannet i 1979 i forbindelse med det internationale børneår. Der er den samme uskyldsrene oprørstrang hos begge bands, og hvor Parkering Forbudt havde politiske paroler, har De Høje Hæle punkattituden og individets oprørstrang i en meningstom verden. Det pudsige er blot, at De Høje Hæle endnu ikke var aktive sædceller i gammelpots boller, da Parkering Forbudt for længst var kørt videre ind i de voksnes verden.
Måske kan De Høje Hæle blive det nye danske ungdomsband, inden de bliver for gamle og mister den gakkede ungdoms glød, der får støvsugerbukserne og kasserollehåret til at blafre i takt med den fede rock.
