Velspillet, men energiforladt koncert af indie darlings
For få år siden var Brooklyn-bandet Dirty Projectors stort set ukendte på den globale scene, men langsomt har bandet spillet sig ind i indiefolkets bevidsthed og op på de større musikscener. Gruppen besøgte et proppet Odeon telt på Roskilde Festivalen for 2 år siden, efter de havde udgivet albummet Bitte Orca, som for alvor satte gang i deres karriere.
For mig beviste bandet deres værd ved førnævnte Roskilde koncert, som var ganske fremragende, og med deres to seneste albums: Bitte Orca og Swing Lo Magellan fra i år. Deres progressive indie-blik på r’n’b, samt de smukke vokal præstationer fra bandets frontmand Dave Longstreth og Amber Coffman, der overtager forsanger tjansen på enkelte numre, har gjort mig til fan. Det er både på grund af deres spændende produktioner, men også på grund af deres sanges vellyd. Jeg havde med andre ord ret store forventninger til deres koncert på Store Vega.
Imponerende sammenspil
Desværre levede bandet ikke op til de høje forventninger de ellers havde gjort sig fortjent til. Ganske vidst spillede de ekstremt overbevisende, men nåede sjældent at få deres imponerende sammenspil til at skabe en nævneværdig respons hos publikum.
Det startede ellers lovende med titelnummeret ’Swing Lo Magellan’ fra den nye plade, og hurtigt skabte bandet et klimaks med ’Offspring Are Blank’, der i sin stærke rockede version bragede ud af højtalerne, og indrammede rummet med en massiv guitarmur. Jeg kunne næsten ikke tro at et band kunne spille så fedt. Alt gik op i en højere enhed for Dirty Projectors, og publikum storsmilede i forventning om at det næsten kun kunne blive bedre.
Desværre stod allerede det næste nummer, ’The Socialiaties’, som en kedelig kontrast til den majestætiske opførelse af ’Offspring Are Blank’. Her havde Amber Coffman, for et enkelt nummer, grebet sin trådløse mikrofon for at synge leadvokalen, men hun gjorde det med lige så meget indlevelse, som en McDonalds-servitrice der for 75. gang på sin vagt siger: ”hvad skulle der være?” Med et gik alt hvad bandet havde bygget op tabt, og Dirty Projectors måtte starte forfra.
For stor distance til publikum
På trods af en udpræget respekt blandt publikum for bandet, begyndte publikums engagement også at kunne sammenlignes med en McDonalds-kundes, som koncerten skred frem. Bandet spillede stadig fint, og især Dave Longstreth virkede til at have det sjovt, men det hegn, der skal beskytte bandet mod publikummet, flyttede sig langsomt længere og længere væk fra scenen. Longstreth jokede lidt omkring halloween, men det virkede til at det kun var bandet der forstod hans jokes.
Til sidst blev distancen så stor at, en ellers glimrende fremførelse af ,’Maybe That Was It’ blev lige så spændende som en kold hamburger, der har ventet på sin kunde i flere timer.
Fin r’n’b-afslutning
Heldigvis genskabte Bitte Orca-nummeret ’Useful Chamber’, noget af den energi fra ’Offspring Are Blank’-klimakset, og afsluttede hovedsettet ganske fint. Ekstranumrene hjalp også gevaldigt på den kedelige koncert, hvor den smukke ’Dance for You’ og r’n’b-perlen ’Stilness is the Move’ rykkede publikumshegnet tilbage op foran scenen.
Men ligesom ved koncertens første klimaks, blev den gode energi punkteret af, den ellers fine, ’Impregnable Question’, som virkede overflødig efter ’Stilness is the Move’. Tanken har nok været at slutte eftertænksomt af, med et af det nye albums mere stille numre, og selvom det sikkert har virket helt magisk til andre koncerter, på Dirty Projectors tour, virkede det mere som en anledning til at komme hurtigt ud af Store Vegas sal, og slippe for garderobekøen.