Melencolia Estatica: Hel

Hel er langt hen ad vejen et virkelig spændende album, der vinder ved flere gennemlytninger og et anderledes bud på hvordan blackmetal kan lyde. Bag det italienske band står en kvinde, der mestrer den rene vokal, de brutale growl og de arrige skrig.

En vandring gennem vredens verden

Der er flere fakta ved Melencolia Estatica, som er anderledes end andet blackmetal, fx at det er en kvinde, der står bag det meste af musikken. En meget talentfuld kvinde.
Ifølge nordisk mytologi er Hel navnet på Dødsrigets herskerinde, en kvindelig skabning, der er halvt menneske og halvt råddenskab. Det billede kan på sin vis høres i musikken på italienske Melencolia Estaticas album af samme navn: Der er både smuk og nærmest æterisk renvokal og brutale growl og arrige skrig. Derudover byder albummets seks numre på utallige instrumentale virkemidler, der skaber et meget stemningsmættet musikalsk univers. Climaxia er kvinden bag Melencolia Estatica, og hun står for guitar, bas og vokal. Hun er, som mange sikkert er klar over, ikke den første kvinde, der mestrer growlingens kunst, men hun gør det mere overbevisende end de andre growlende kvinder, denne anmelder tidligere har lagt ører til.

Det er tydeligt, at Hel skal forstås som et konceptalbum, også selvom det er temmelig svært at høre, hvad der bliver sunget/growlet, men da alle seks sange hedder ”HEL” efterfulgt af et romertal, fornemmer man en vis sammenhæng. Heldigvis gør dette dog ikke, at sangene lyder ens, snarere tværtimod. ”HEL I” åbner albummet med ondskabsklingende kirkeklokker og går så over i et klassisk blackmetalguitarriff. Nummeret rummer mange elementer og kan være lidt uhåndgribeligt de første par gange, det høres, men efter flere lyt åbner det sig med hele sin dystre og vrede stemning, og bliver et af de fedeste numre på albummet. Den klare, lyse korstemme er fantastisk kontrast til den slæbende rytme og diverse indædte udbrud. Det er godt tænkt

På ”HEL III” finder man en lignende kontrast på vokalsiden, men her er musikken langt mere dominerende med sin utroligt langsomme og tunge rytme. Mod slutningen syrer guitaren ud i nogle meget skæve skalaer og growlet kommer frem fra dybet. Det er næsten lidt ubehageligt at lytte til, men på den fede måde.

De fire første numre er klart de bedste ud af albummets seks. De sidste to er ikke dårlige, men blot ikke så interessante som da de andre, da de ikke formår at holde fast i det mørke sind, der findes på resten af albummet. Dog er Hel langt hen ad vejen et virkelig spændende album, der vinder ved flere gennemlytninger og et anderledes bud på hvordan blackmetal kan lyde. Mere af det, tak.

Written By
More from BellBruun
30.06.16 – Uncle Acid & The Deadbeats – Arena, Roskilde Festival
Det farlige ved at se syrerock live er, at man kan risikere,...
Read More
0 replies on “Melencolia Estatica: Hel”