04.07.13 – Vinnie Who – Orange Scene, Roskilde Festival

Højdepunkterne 'Remedy' og 'What You Got Is Mine', sikrede en fed disco fest foran Orange, hvor at stort set alle svingede med hofterne, så selv sexolog Jakob Olrik (kendt fra tv-programmet "I seng med DR2") må have misundet, Bagges evne til at sprede sin sexede energi ud over det meste af publikum.
Foto: Claus Michaelsen
Foto: Claus Michaelsen

“Så godt har jeg aldrig haft det før”

Det var den danske disco-prins Niels Bagge, der med sit alter-ego Vinnie Who fik lov til at sparke Roskilde Festival 2013 ordentligt i gang. Med på scenen havde han et 9 mand stort band, plus to übercool stagehands, hvis primære funktion var at fylde scenen med palmer igennem hele scenen. Og lad os bare starte med scenografien. Orange Scene var nemlig omklædt til et romersk tempel, hvor til det var nærliggende at anskue at Niels Bagge har overtaget Tommy Seebachs titel som Danmarks disco-kejser. Hans måde at guide publikum igennem en times disco-rejse var solid som granit, og hans charme forførte hele pøblen der var mødt op til årets første koncert på Orange.

Der var egentlig ikke en finger at sætte på Vinnie Whos optræden. Bandet var umådeligt lykkelige over at stå på landets største scene, hvilket Bagge heller ikke lagde skjul på, da han sagde: “Så godt har jeg aldrig haft det før”, imens han var på nippet til at fælde en tåre. Bandet spillede akkurart lige så fedt, som man kan forvente af et 10 mands discoband, der er booket til Orange Scene. Højdepunkterne ‘Remedy’ og ‘What You Got Is Mine’, sikrede en fed discofest, hvor stort set alle svingede med hofterne, så selv sexolog Jakob Olrik (kendt fra tv-programmet “I seng med DR2”) må have misundet Bagges evne til at sprede  sin sexede energi ud over det meste af publikum.

Disco-tomgang

Men alt andet lige kom festen aldrig for alvor op i det helt vilde felt. Det er ikke lige til at sætte en finger på Vinnie Whos fine optræden, men måske var springet fra Kødbyen til Orange Scene alligevel for stor. Hitmaterialet var simpelthen ikke stærkt nok til at holde publikums koncentration over hele koncerten. Det manglende hit betyder ikke rigtigt noget i en svedende klub i kødbyen, men med en truende regn fra den overskyede himmel, der gjorde det til en småkold sommeraften på Orange, var springet en lidt for stor mundfuld for Bagge og co. Derudover var numrene desværre en kende for ensformige, og bandet gentog deres ellers sikre tricks lidt for mange gange.  Så hurtigt faldt intensiteten desværre i løbet af koncerten, selvom den helt samme performance havde sejret på alle andre af Roskildes scener.

Især Niels Bagge var ellers hurtig til at skrue op for energien, når koncerten var ved at gå lidt i tomgang, men det spinkle materiale fra de to albums Then I Met You og Midnight Special, var lige tyndt nok til en time på Orange. Alt andet lige var det dog stadig en fornøjelse at se 10 musikere der var så glade for at stå på den kæmpe scene, at det alene var grund til at deltage i åbningsfesten for Orange Scene. Altså en godkendt, men langt fra kejserlig, åbning af Orange.
[nggallery id=176]

More from Perry MacLeod Jensen
04.07.14 – Warpaint – Avalon, Roskilde Festival
Ofte overskyggede melankolien det melodiske fokus, så selvom det var dragende at...
Read More
0 replies on “04.07.13 – Vinnie Who – Orange Scene, Roskilde Festival”