Orange sejr i solskinnet
Umiddelbart var sammenhængen imellem James Blake og Orange Scene i høj solskin svær at få øje på. Ja faktisk så svær at selv Blake selv meldte sin utilfredshed med spilletidspunktet flere gange under sin koncert. Det skulle dog vise sig at solen ikke kunne blive bedre assisteret, end af Blake selv. Med dyb bas, der næsten kunne diktere ens hjerterytme, gode lydbilleder og intelligente arrangementer, var James Blakes følsomme elektroniske univers det perfekte soundtrack til en hyggelig og afslappet eftermiddag i solen.
Blake prøvede at få publikum til at forestille sig nattens mørke, og evt. lidt torden, med reference til Blakes forrige koncert på Cosmopol i 2011. Det kunne han dog sagtens have sparet sig, for med Blakes cool attitude, kunne intet gå galt. Ja faktisk var det en mindre genistreg, at genskabe en hyggelig Stella Polaris stemning, søndag eftermiddag på Orange. Ja det var lidt atypisk Roskilde Festivalen ikke at skulle se en sådan koncert i et alt for varmt telt, men ret befriende at Danmarks største musikbegivenhed også kunne byde på sådan en oplevelse.
Trance under den bagende sol
Solen var næsten ulidelig varm, men sammen med Blakes smådøssige elektroniske univers, kom man i en perfekt dubbet trance. Det hele var intenst og småstenet på den gode måde, og helt fantastisk med de smukke ’Limit To Your Love’ og ’The Wilhelm Scream’, samt den forrygende ’Retrograde’ fra den aktuelle plade Owergrown. Smukt assisteret af Ben Assiters på drumpads og Rob McAndrews, der supplerede Blake med velovervejede guitar- og basmelodier, kunne Blake med stort overskud toppe det smukke lydbillede, hvor særligt hans følsomme vokal smeltede mange hjerter.
Koncerten var årets største sats på Orange, og med tanke på hvor ligegyldigt det andet store sats med musikerkollektivet Ingrid var, var det altså ikke helt til at forudse hvor god denne koncert skulle blive, men den viste sig absolut at være en af årets bedste oplevelser på Roskilde Festival.