Med nye navne som Drake, Stevie Wonder, Manu Chao La Ventura, Mogwai, The Horrors, Sleigh Bells og Deftones præsenteres årets Roskilde plakat med intet mindre end 67 tilføjelser til programmet. Der burde være noget indenfor enhver smag , da både rock, hiphop, pop, verdensmusik, elektronisk musik, metal og alternative genremix pryder plakaten.
Øverst på plakaten stå helt tunge navne som The Rolling Stones, Arctic Monkeys, Damon Albarn, Stevie Wonder, Drake, Outkast og vores egen Trentemøller. Men også Deftones, Kasabian, Mogwai, Interpol, Skambankt, Chance The Rapper, Earl Sweatshirt, Carcass, Bombus, Sleigh Bells, Warpaint, Spids Nøgenhat, Hookworms, og mange flere er interessante bud på kunstnere, der skal opleves.