Det californiske pigeband Warpaint blev på Roskilde Festival mødt af et forventningsfuldt publikum, der var blevet draget af gruppens tre talentfulde udgivelser: Exquisite Corpse (2008), The Fool (2010) og dette års selvbetitlede Warpaint. Desværre fungerede gruppens flotte lyd ikke på dette års festival. Fokus lå på materialet fra deres seneste plade, men det var de ældre numre som ‘Undertow’ og ‘Elephant’ der fungerede klart bedst. Det nye materiale var for indadvendt, og et eller godt nummer som ‘Love Is to Die’ kom aldrig ordentligt ud over scenekanten.
Når det fungerede bedst lagde trommeslager Stella Mozgawa et solidt, funky og skævt groove, som Jenny Lee Lindberg flot understøttede på sin Rickenbacker-bas. De to forsangere Emily Kokal og Theresa Wayman sang smukt, imens de spillede atmosfærisk guitar. Men ofte overskyggede melankolien det melodiske fokus, så selvom det var dragende at se de fire veninder spille, blev det hele bare for fladt.
Hvis det ikke havde været for en formidabel afslutning, med en lang jam over ‘Elephant’, hvor mange temposkift skabte en spændende variation for publikum, havde denne koncert været en katastrofe, men et godt sidstehåndsindtryk, afslørede en del spilleglæde hos de fire piger, der ellers virkede til at have travlt med at komme videre til den næste festival.
[nggallery id=198]
