Flammende efterår i Pumpehuset
Den første efterårsdag i 2014 med regn og blæst fejes væk af de hjertevarmende, stemningsfulde toner fra Chorus Grant med liveband, der trak Pumpehusets publikum helt tæt sammen og frem til scenen.
Stilen blev hurtigt lagt for en koncert, der drog publikum helt tæt på scenekanten til et veloplagt band med Kristian Finne Kristensen aka Chorus Grant i front. Finne Kristensen krydrede pauserne mellem numrene med personlige og hyggelige anekdoter, og vi lå alle logrende ved hans fødder, mens vi ventede på at den næste omgang forførende toner ville omfavne vores efterårsrødmende hjerter. Væk er alle de efterårsforkølede småfugle og faldende blade. Velkommen i det stemningsfulde, sortmalede Pumpehuset, der perfekt rummer den americana-inspirerede Chorus Grant.
Personlig og ubesværet
Chorus Grant har taget en håndfuld velspillende musikere med. Tobias på trommer, Mogi på bas, Kristian på guitar og Kamilla på keys og effects. Og ikke nok med at disse musikere dygtigt fletter deres instrumenters lyde sammen til det rette bagtæppe til Kristian Finne Kristensens vokal. Efter et par numre stiger endnu en musiker op til de andre på scenen. Finne Kristensen præsenterer Karen for os, hans kærestes tidligere roommate. Publikum læner sig spændt forover frem mod scenen, hvor al plads allerede er godt optaget af et ivrigt publikum. Karen griber sin glitrende saxofon, og ren vellyd stiger ubesværet op fra dybet af messinginstrumentet. Publikum bryder straks ud i klapsalver og hujen.
Musikalske fortællinger
Chorus Grants univers rummer personlighed, sydstatsvarme i Norden og en stor kærlighed til at samles om musikken. Måske har rødderne på Færøerne noget med den sag at gøre? Der er tilsyneladende noget i vandet der oppe omkring Island og Færøerne, for de kan altså et eller andet med hjertevarm musik, velskrevne, enkle tekster, ubesværede melodier og smukt klingende vokaler. Og alt det har Kristian Finne Kristensen samlet under navnet Chorus Grant.
Det er første gang denne anmelder hører Kristian Finne Kristensen under Chorus Grant-paraplyen. Men jeg hørte ham sammen med Nikolaj Manuel Vonsild i deres fælles projekt Cancer på dette års Roskilde Festival. En noget anden oplevelse end at se og høre Finne Kristensen under eget navn. Men ikke desto mindre en af de bedste koncertoplevelser på festivalen. Og derfor var forventningerne naturligvis også i top tilsammen med den exceptionelt veludførte plade fra starten af året, som Chorus Grant har begået, Places.
Publikumpleaser – på den gode måde
Ingen af os i publikum blev skuffet. Sangene, der på albummet står skrøbeligt for sig selv på baggrund af elegante og enkle kompositioner, fik live mere liv og rum, og Finne Kristensens vokal fik mere modstand og steg dermed også i styrke. Rent ud sagt en fantastisk fornøjelse at lægge øre til et band, der turde at springe studiealbummets rammer og lade de forskellige skæringer få luft under vingerne. Det eneste der trækker lidt fra min karakter, er lydproduktionen. Jeg kunne godt have tænkt mig, at der var bedre styr på lyden generelt, ikke en højtaler der hyler og et vokalmiks, der sidder lige i skabet hver gang. Men det er ikke noget man kan hænge Chorus Grant op på. Næste gang jeg skal høre ham og hans dygtige ensemble er det forhåbentlig til et rent 10-tal med toplækker lyd.
Denne anmelder ser frem til at se Chorus Grant på næste års store festivaler, og forhåbentligt på en større scene og under større opmærksomhed end han fik dette år på Roskilde Festival, hvor han søndag spillede som Chorus Grant ud over torsdagskoncerten med Cancer.
En stor, stor anbefaling herfra.
