Den sataniske pave og hans satyrer
Det var natten til fredag, da den svenske, sataniske pave gik på scenen med sin skare af mænd med satyrmasker, og trods det sene tidspunkt og musikkens ret mærkelige genreblanding var det et meget fyldt Arenatelt, der var med til messe.
Denne anmelder har før oplevet Ghost live, bl.a. på Copenhell i 2013, hvilket var en kedelig omgang, så der var noget skepsis inden koncerten i Arenateltet. Det hele startede med den sædvanlige røgfyldte og storladne intro, men til forskel fra Copenhellkoncerten, formåede bandet at komme videre ud af den trancelignende tilstand med flere ganske fængende numre, især fra det nyeste album, Meliora, som forekommer noget mere interessant, og bedre som livemateriale, end de tidligere. Især fungerede den flotte ”Cirice” virkelig godt live og fik lidt af en fællessang i gang i teltet.
Ghost er et band, der er ret svært at sætte i en genrebås, og det kom også tydeligt til udtryk under koncerten. Nogle af deres numre har en meget svævende melodisk lyd, andre minder næsten om ABBA med lidt hårdere guitar og så er der nogle, der nærmest har 80’er- thashmetalelementer i sin lyd. Blandingen fungerede dog generelt ret godt som setliste, selvom koncerten havde mest nerve under de lidt mere guitarriffprægede numre, fx som på et af de sidste numre, ”Ritual” som minder undertegnede om en poppet version af Mercyful Fates ”A Dangerous Meeting”.
Genreforvirring og lidt for meget røgelse taget i betragtning, var det en ret overbevisende koncert, og det forekom efter koncerten lidt mere forståeligt hvorfor bandet er så bredt populære, som de er.