Copenhell offentliggør Alice In Chains og Deftones

Foto: Claus Michaelsen

Copenhell har i dag offentliggjort to sværvægtere inden for den amerikanske hårde rock, og helt sikkert to navne der alene vil trække en del publikummer.

Alice In Chains var et af 90’ernes tungeste grungebands (nogle vil endda vægre sig ved at kalde dem grunge), men efter forsanger Layne Staley’s alt for tidlige død i 2002, så det sort ud for bandets fremtid. Men i William DuVall fandt bandet en værdig erstatning og kunne dermed i 2009 udgive albumet ”Black Gives Way To Blue”. Fire år efter kom ”The Devil Put Dinosaurs Here” og i løbet af 2018 forventes Alice In Chains at udgive nyt materiale.

Deftones var et af hovednavnene på den allerførste Copenhell tilbage i 2010 og vender nu tilbage til festivalen – stadig som et af de helt store navne på plakaten.

De to bands tilslutter sig de tidligere offentliggjorte navne som: Ozzy Osbourne, Avenged Sevenfold, Bullet For My Valentine, Helloween, Parkway Drive, Kreator, Arch Enemy, Orm, Enslaved, Sodom, Corrosion Of Conformity, Suffocation, Crossfaith, Santa Cruz, Thy Art Is Murder og Exodus

Copenhell finder sted på Refshaleøen i København fra d. 21.-23. juni.

More from Claus Wrang Riis Michaelsen
Mitt Pike med ny solo-video
Matt Pike har for vane at spille øresønderrivende højt i hans nærmest...
Read More
0 replies on “Copenhell offentliggør Alice In Chains og Deftones”