Glædeligt gensyn
Danmarks ubestridte mestre i elektrorock vendte lørdag tilbage til Roskilde Festival. Der er efterhånden gået syv år, siden de sidst spillede på festivalen, og lige så lang tid siden de udgav et nyt album. Men den lange Veto-tørke er nu en saga blot, for bandet smed et nyt album 16 Colors på gaden tidligere i år og har været på turne i foråret. Lørdag aften kom turen til Roskilde og under koncerten fremhævede forsanger Troels Abrahamsen flere gange, at de havde glædet sig. Den glæde mærkedes tydeligt i kvintettens optræden, der sprudlede med vokal overlegenhed fra Abrahamsen og musikalsk elegance fra bandet. På en scene, der primært var badet i blåt og rødt lys spillede Veto numre fra samtlige af deres albums og EP’er. I dagens anledning havde de også medbragt gæstemusikere i form af strygere, ekstra synth og trommer, der hjalp med opbygningen af de imponerende melodisk støjflader, der skyllede ind over et opstemt publikum.
Åbningsnummeret “The Take/The Pace” satte stemningen for koncerten med sine punchy beats og en melodi, der blev bygget op, op, op til et festfyrværkeri bestående af insisterende strygere, jazzet trompet og en tromme, der slår til march. Troels Abrahamsen farede frem og tilbage over scenen med lange fejende lokker og mikrofonledningen snoret rundt om hans arm. Han mindede om en løve på savannen, der er på nippet til at gå til angreb, og hans energiniveau var tilsvarende restløst og en fremdrivende kraft i sceneshowet. Abrahamsens vokal er blevet dybere med årene og giver patos til det nye materiale. Den nye vokale rækkevidde betyder også en revitalisering af Vetos ældre sange, og det er klædeligt. Kuldegysningerne spredtes, da det genkendelige guitar riff til “Can You See Anything” ringede klart på Arena. Publikum dansede under hvidt strobelys, der med garanti kunne fremkalde epileptiske anfald, mens Abrahamsens vokal gav en tidligere uhørt tyngde til den eksplosive melodi. Det store orkester kom til sin ret gentagende gange, heriblandt under den tunge, skæve “Hidden Laws”, hvor beatmaskine og elektroen tog anden parket til fordel for tromme og guitar, der rockede Arena. Der var vokal nerve og trommepræcision i den punchy “This Is Not”, hvor strygere akkompagnerede det fængende elektroniske beat. Det nye materiale fra 16 Colours blev vel modtaget, omend det her og der sænkede energiniveauet på scenen. Det var som forventet de gamle kendinge fra There’s A Beat In All Machines og Crushing Digits, der vakte den største begejstring. “You Say Yes, I Say Yes” og “It’s a Test Part 1 – Part 2” kom lige i røven af hinanden og var en triumferende sammensætning. Arenas glædesfyldte publikum fik støvet til at rejse sig, mens hæse stemmer sang sammen med Abrahamsen. han leverede “It’s A Test” med indlevelse og blottet følsomhed, mens de stikkende trommer kontrasterede med de bløde piano akkorder.
Vetos Roskilde koncert var som et gensyn med gamle venner, som jeg ikke anede, at jeg havde savnet. Det var ganske enkelt en uventet fornøjelse, der viste, at Veto nok har været ude af rampelyset, men at de bestemt ikke er kreativt stagneret.
