En fest med udfald
Oprindeligt var Enghavevej 40 på Vesterbro i København Folkets Hus for arbejderbevægelsen, og i dag appellerer bygningen stadig til folket bredt musikalsk i skikkelse af spillestedet Vega.
En bred appel syntes Magtens Korridorer også at have, at dømme efter det publikum der var mødt op denne fredag aften i Store Vega. Alderen var 30+, og hos den mest modne del af publikum var Hr. og Fru Danmark trukket i henholdsvis læderjakken og lakstøvlerne. Folket var klar til en fest, og det skulle det vise sig, at Magtens Korridorer også var det.
Lidt utraditionelt indledte Johan Olsen med en kort velkomstsnak til publikum. Han opfordrede den del af os, som ikke er begejstret for gruppens nye materiale, til at hente øl til den del af salen, der var med på at feste med under hele koncerten. Det skulle vise sig, at salen var nogenlunde enige om at feste med, samtidigt med at jeg sjældent har set så mange favnfulde fadøl blive fragtet fra baren ind i salen under en koncert i Vega.
Magtens Korridorer var veloplagte i aften. Kemien mellem de fem på scenen var god og humoristisk, og Johan Olsen havde også den fyldte sal i sin hule hånd koncerten igennem. Setlisten bestod naturligt nok i stor grad af numre fra dette års album Halvt Til Helt, og at dømme efter salens reaktion, har de taget albummet til sig, for der blev skrålet med på flere af de nye sange. Højdepunktet blandt de nye numre, var da Katinka gæstede scenen under ”Slipper Snoren”, hvilket hun også gør på albummet. Det gjorde hun fremragende, og hun og gruppen er et godt match på pladen og på scenen.
Til min glæde var der lagt et ekstra tryk på energien, og en tand mere støj på guitaren i aften sammenlignet med gruppens album. Det vandt numre som ”Milan Allé” og ”Imperiet Falder” en del på, og det var med til at holde gang i den fest, som Johan Olsen havde opfordret til. Gruppens sikre kort var numrene fra debutpladen og gennembruddet Friværdi. ”Nordhavn Station” og ”Vesterbro” var desværre de eneste herfra, og jeg savnede ”Lorteparforhold”, ”Pisser På Plakaten” og ”Picnic På Kastellet”. Her synes jeg, at gruppen burde have leflet lidt mere for publikum ved at medtage disse eftertragtede numre, og derved sikret sig en konstant fest, som de selv havde efterspurgt. Koncerten havde sine små dyk i intensitet og stemning, og set i bagklogskabens lys kunne små justeringer i aftenenes udvalgte sange formentlig have ændret på det.
Det var alt i alt en god koncert, men jeg havde flere gange undervejs en fornemmelse af, at der under flere numre lige manglede den sidste nerve for at gøre det til en fremragende oplevelse. På trods af festens glimtvise stemningsdyk, vidste man at flere højdepunkter ville komme.
Jeg er selv en af dem, der bedst kan lide Magtens Korridorers første plader, men i aften blev jeg i salen – kun afbrudt af at jeg hentede min egne øl.
