Sidste gang, den spanske popsensation Rosalía besøgte Roskilde, var tilbage i 2019. Her fortryllede hun et fyldt Avalon med flamboyant, forførende flamenco og eksperimental popmusik.
Det gør hun stadig, men hun er også vokset som performer og kunstner, hvilket ses i hendes festivalshow. Hun gav os komplicerede, indstuderede koreografier og en bevidst iscenesættelse af kunstneren på scenen. Men hun gav også plads til legesyge og spontanitet, hvilket blandt andet sås under ”Chicken Teriyaki”, hvor løbehjulene blev hevet frem og scenen hjulet tyndt af Rosalía og hendes dansere.
Under koncerten flirtede hun med kameraet, der kom tæt på, så alle kunne se og føle sveden, der piblede frem på ansigt og krop. Hun lavede små videosekvenser med mobiltelefon æstetik, så det føltes, som vi kom med i privaten. Hendes nærvær og sanseligheden i hendes optræden kunne ses og føles, hvilket gjorde den musikalske oplevelse rig og omfavnende.
Rosalía lagde ud med åbningsnummeret ”Saoko” fra hendes mesterlige 2022 album Motomami. Fra første sekund eksploderede Arena, mens alle rystede røv og vred den stive festivalkrop til raeggaton og flamenco i eksperimental forening. Det blev startskuddet til en smitsom dansefest, hvor rytmerne fra Rosalías musik inficerede hele teltet og den tætpakkede plads udenfor. Der blev klappet taktfast til flamencorytmer under ”De aquí no sales – Cap 4: Disputa”, der gled over i ”Bulerías”. Der blev sunget fællessang adskillige gange, også under The Weeknd coversangen ”Blinding Lights”. Og kunne man ikke teksten til de øvrige sange, så kunne man i hvert fald give efter for de uimodståelige beats, der plantede sig i krop og sjæl, så de fleste stadig vil kunne føle det i dag.
Rosalía leverede en noget nær perfekt koncert, og hun kunne lige så godt have spillet på Orange som på Arena, hvis vi kigger på antallet af mennesker, der var mødt frem. Det havde måske været en bedre løsning. For det eneste, der ødelagde perfektionen, var Blur, der bragede i baggrunden fra deres koncert på Orange. Det skabte et øjebliks distraktion for den spanske sangerinde, da hun skulle spille den ømme klaverballade ”Hentai”. Hun blev et kort øjeblik overrasket over det konkurrerende støjniveau, hvilket hun påpegede, inden hun roste Blur og erklærede sig som fan af bandet. Herefter samlede hun sig, satte i skønsang og fortsatte ufortrødent sit set. Der skal mere til at ryste Rosalía end nostalgisk britpop.
Sent fredag aften beviste den spanske sangerinde, at hun er en blændende entertainer, der kan levere et brillant show selv med udfordringer foran hende. Forhåbentligt går der ikke fire år, før hun igen besøger Danmark. Så længe kan vi ikke vente på endnu en uforlignelig oplevelse fra unikke Rosalía.
