De engelske metalcore-drenge i While She Sleeps kommer sent fra start denne torsdag, hvor ikke blot vejret har forvandlet pitten til en mudderpøl og scenen til en slip’n’slide, men oven i det er der også problemer med lysene på scenen. Cirka 40 minutter efter den planlagte start kan vi dog komme i gang, og det er tydeligt at mærke, at det kribler i bandet og ikke mindst energibomben af en forsanger Lawrence “Loz” Taylor for at komme i gang.
Bandet har fra begyndelsen godt fat i publikum, som tager imod deres blanding af klassisk metalcore krydret med elektroniske elementer med stor glæde. Forsangeren tager sig af de mere skrigende og rå passager, mens guitarist Mat Welsh sørger for hooks i omkvædene. Det er en klassisk blanding, som bandet mestrer – de har da også været i gang siden 2006 som en stor del af den engelske hardcore/metalcore-scene.
Der er dog elementer ved deres musikalske output, hvor jeg står af. Bandet har alle dage været en smule for corny til min smag, og det er næsten som om, at der bliver leflet lidt for meget for de fremmødte med forsangerens djævlehorn i panden og konstante rosen af publikum. Den slags kan sagtens fungere, men for mig bliver det simpelthen lidt for, ja, cringe.
Et sjovt punkt i koncerten er dog, da de fortæller, at de nu vil slå rekorden for mest crowdsurfing på Roskilde Festival. Hvis man har en smule viden om Roskilde Festival, så ved man også, at det ikke er noget, de sætter pris på. Derfor bliver musikken også cuttet halvvejs gennem nummeret, og vi får at vide af forsangeren, at hvis der kommer en til crowdsurfer op, så bliver koncerten lukket helt ned. Oplagt mulighed, hvis man alligevel var klar til at gå videre, meeen det havde måske også været for meget.
I stedet får vi en kæmpe circle pit, og vi slutter af med nummeret “Systematic” fra 2021. En banger, der opsummerer bandets lyd på godt og ondt. For mit vedkommende ender det med at have været en lidt træls koncert med en lidt for påtaget energi, men det er måske også bare mig, der er kynisk? Jeg ser i hvert fald en del store smil, da jeg forlader pladsen og bevæger mig videre ud.
